Spurs er klar til NBA-finalen

San Antonio Spurs er klar til finalen i NBA-slutspillet for første gang siden 2007.

Tony Parker førte an med 37 point, da San Antonio i Memphis vandt 93-86 i semifinalens fjerde kamp mod Memphis Grizzlies. Holdet fra Texas vandt semifinalen med 4-0 i kampe.

Tony Parkers 37 point i kampen var sæsonrekord for ham - et fornuftigt tidspunkt at toppe. San Antonio, som blev mester i 2003, 2005 og 2007, møder i finalen den samlede vinder af opgøret Miami Heat-Indiana Pacers.

/ritzau/

Facebook
Twitter