Aalborg Håndbold snubler i toppen mens GOG holder fast i andenpladsen

Aalborg Håndbold spillede uafgjort med Skjern, mens GOG med en sejr over KIF Kolding holder fast i andenpladsen

Aalborg og Skjern mødtes til en kamp uden tilskuere. (Foto: René Schütze © Scanpix)

Håndboldherrerne fra GOG og TTH Holstebro kæmper om andenpladsen i grundspillet, da den giver to point med over i slutspillet.

Lørdag tog GOG hjemme imod KIF Kolding, og det resulterede i yderligere to point til hjemmeholdet, der vandt kampen 36-33.

Dermed har GOG med to kampe tilbage i grundspillet tre point ned til TTH, der på tredjepladsen med 31 point har spillet en kamp færre.

Første- og andenpladsen tager to point med videre fra grundspillet, mens nummer tre og fire hver får et enkelt point med over i puljerne.

Fredag oplyste

Divisionsforeningen
Håndbold, at samtlige kampe i de to bedste rækker hos både mænd og kvinder skal spilles uden tilskuere i resten af marts.

Det skete, efter at

myndighederne
generelt anbefalede, at man
udskyder
eller aflyser begivenheder med mere end 1000 tilskuere for at undgå at sprede coronavirusset.

Derfor var der ingen tilskuere, da GOG gik til pause foran 20-16. Og med et kvarter igen var GOG stadig foran med fire mål, men Andreas Flodman fik dog lov at

reducere
for gæsterne til slutresultatet med få sekunder igen af opgøret.

Mestrene i problemer

Mestrene fra Aalborg er stadig ganske suveræne på førstepladsen, men Aalborg fik det svært hjemme mod Skjern lørdag.

Her blev der også spillet uden tilskuere, og kampen endte 28-28.

De to hold under opvarmningen til kampen, hvor der ikke var en eneste tilskuer på grund af frygt for spredning af coronavirus (Foto: René Schütze © Scanpix)

Dermed har Aalborg 40 point på førstepladsen, mens Skjern kom på 28 point på fjerdepladsen. Her er Bjerringbro-Silkeborg (BSH) dog lige i haserne med 27 point og en kamp færre.

Det var tæt i Aalborg i første halveg, og efter de første 30 minutter var Aalborg foran 16-14.

Skjern kom bedst ind i anden halvleg, og Anders Eggert sendte bolden i nettet på et straffekast med et kvarter igen, og så var Skjern på 22-19.

Gæsterne fortsatte stormløbet og kom hurtigt på 24-19, og det blev også 26-21, men Aalborg kom stærkt tilbage, og med fem minutter igen var mestrene kun bagud med et enkelt mål, og det endte altså

uafgjort
.

De otte bedste klubber i grundspillet spiller slutspil, og Sønderjyske spillede sig to point fra ottendepladsen med en sejr hjemme på 30-22 over Fredericia.

Mors-Thy og Ribe-Esbjerg har begge 24 point som henholdsvis nummer otte og syv. Begge klubber har dog spillet færre kampe end Sønderjyske.

/ritzau/

Facebook
Twitter