BSV forlænger med Rasmus Lauge

BSV har forlænget samarbejdet med Rasmus Lauge, så den gælder i de næste tre sæsoner.

Håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg har forlænget kontrakten med talentet Rasmus Lauge Schmidt med tre år.

- Bjerringbro-Silkeborg er min barndomsklub, og jeg glæder mig helt vildt. Her er en god ledelse med styr på tingene, gode trænere og rigtig dygtige holdkammerater, og med alt det positive omkring mig er jeg ikke i tvivl om, at jeg kan udvikle mig kolossalt de kommende år, siger den 19-årige playmaker.

Rasmus Lauge Schmidt har allerede været inde over A-landsholdet.

Facebook
Twitter