Landsholdsmålmand til Bjerringbro

Bjerringbro-Silkeborg i mændenes håndboldliga har sikret sig den serbiske landsholdsmålmand Ivan Gajic på en toårig kontrakt.

Bjerringbro-Silkeborg i mændenes håndboldliga har sikret sig den serbiske landsholdsmålmand Ivan Gajic på en toårig kontrakt.

Den 27-årige Gajic kommer til den danske klub fra Zeleznicar Nis, men har i denne sæson også været på banen for det tyske Bundesligahold Frisch auf Göppingen.

Ivan Gajic vikarierede i en periode i klubben, hvis tjekkiske målmand Martin Galia var sat ud af spillet med en alvorlig fingerskade.

I sæsonen 2005/2006 vogtede serberen målet for 2. Bundesligaklubben Hannover/Burgdorf.

- Målmandspositionen er meget vigtig, og jeg er glad for, at vi nu har styr på den plads. Gajic er en rutineret herre, og jeg er overbevist om, at han sammen med Emil K. Jakobsen vil udgøre en meget stærk duo, siger sportsdirektør i Bjerringbro-Silkeborg, Jens Steffensen.

Facebook
Twitter