Sæsonen er slut for Lars Møller Madsen

Sæsonen er slut for Lars Møller Madsen. Skjern Håndbold må undvære storskytten i sæsonens tre sidste kampe.

Lars Møller Madsen efter VM-kampen mod Island, hvor han scorede 10 mål. (Foto: Kay Nietfeld © Scanpix)

Sæsonen er slut for Skjerns storskytte Lars Møller Madsen.

Han har fået foretaget en røntgen-kontrol af den fodrodsknogle, som han brækkede i VM-bronzekampen mod Frankrig den 4. februar, og den viser, at bruddet heler fint.

- Men der skal nogle ugers træning til, inden det er forsvarligt at lade Lars spille, da knoglen endnu ikke er stærk nok til at klare et eventuelt vrid, skriver klubben på sin hjemmeside.

Derfor må Skjerns herrer klare sig uden Lars Møller Madsen i sæsonens tre sidste kampe.

Facebook
Twitter