VIDEO Skjerns håndboldhelte i guldrus efter supersæson

Der har været rigelig med succesfulde højdepunkter at fejre for Skjerns håndboldherrer i denne sæson. Tirsdag aften satte de kronen på værket med et dansk mesterskab.

Skjern er danske håndboldmestre for anden gang i historien efter, at holdet fra Vestjylland slog BSV i den anden og afgørende finalekamp.

Og Skjern-spillerne lod champagnen sprøjte og iklædte sig guldhatte og så tilbage på en sæson, der er gået over al forventning.

- Det har været en suveræn sæson. Det er jo gået til UG, det er fuldstændig fantastisk, konkluderer Skjerns danske målmand Emil Nielsen.

Topscoreren hentede guldet hjemme

Skjern har hentet en gammel kending hjem til klubben til denne sæson i form af den målsikre fløjspiller Anders Eggert i den tyske storklub SG Flensburg-Handewitt.

Og netop Anders Eggert spillede en stor rolle i den afgørende finale, hvor han blev topscorer med 10 mål.

- Der er ingen tvivl om, at det var derfor jeg tog hjem. Jeg ville vinde DM-guld med Skjern. Jeg havde tre år til det. Men jeg håber ikke, at det bliver den eneste, når jeg vinder den første, siger Anders Eggert.

Facebook
Twitter