HØJDEPUNKTER Danmark ude af VM i sidste øjeblik

Da Joan Canellas scorede VM-kvartfinalens afgørende mål tre sekunder før tid, sendte han Danmark ud af VM.

Danmark er ude af VM-slutrunden i Qatar efter, Spanien besejrede det danske hold med 25-24.Danmark førte ellers med to i både første og anden halvleg.

Spanien hentede dog Danmark og i de sidste syv minutter var rollerne byttet om. Her var Danmark konstant bagud indtil, at Mads Mensah Larsen scorede til 24-24 og udlignede den spanske føring.

Denne scoring var dog en scoring for lidt, da Joan Canellas i kampens sidste øjeblik steg til vejrs og studsede bolden ind i det danske mål for foden af Jannick Green til slutresultatet 25-24.

Dermed er Spanien videre til VM-semifinalen, hvor de skal møde Frankrig, mens Danmark nu skal spille mod Slovenien om VM's femteplads.

Se højdepunkterne fra det danske nederlag til Spanien i videoen ovenover.

Facebook
Twitter