KARAKTERER Mensah bedste i bittert VM-exit

DR Sportens håndboldekspert fremhæver den fysisk stærke bagspiller i det knebne nederlag mod Spanien.

Søren Herskind har Mads Mensah som bedste dansker i nederlaget til Spanien.

De danske håndboldherrer er ude af VM-slutrunden efter et bittert sidstesekunds nederlag mod Spanien i kvartfinalen.

DR Sportens håndboldekspert Søren Herskind kommer her med sin dom over de danske spillere.

Niklas Landin 4

Starter kampen flot og holder derefter et fint niveau.

Jannick Green 3

Stod de sidste ti minutter. Startede med at have en redning kort efter, at han blev skiftet ind. Fik derefter ikke rigtigt fat i noget.

Hans Lindberg 4

Spiller anden halvleg som i de tidligere opgør ved VM-slutrunden. Solid indsats med to mål på tre forsøg.

Lasse Svan 4

Scorede kampens første mål på sin enlige chance. Spillede en fin kamp i defensiven.

Anders Eggert 4

Spillede første halvleg og scorede seks mål på otte forsøg. De fire af disse på sine fem straffekast.

Casper U. Mortensen 3

Spillede anden halvleg uden afslutninger.

Henrik Toft Hansen 4

Dækker godt op i midtzonen, men fik for lidt ud af det på stregen i angrebet.

René Toft Hansen 4

Spillede som brormand fint i defensiven. Scorede et mål på et forsøg.

Jesper Nøddesbo 3

Godkendt indsats i defensiven, men var alt for anonym i offensiven og kom aldrig til afslutninger.

Kasper Søndergaard 3

Et lille tretal til Søndergaard, der igen havde det svært. Fik dog leveret et par gode afleveringer i sine få minutter på banen.

Mads Christiansen 3

Spillede op til sit niveau, men var tydeligvis overmatchet af det spanske forsvar. Bidrog ikke med det store.

Rasmus Lauge 2

Efter to flotte kampe havde playmakeren svært ved at sætte sig igennem mod det fysisk stærke spanske midterforsvar. Et mål på fire forsøg og fem tekniske fejl.

Mikkel Hansen 4

Når det spanske forsvar tillod ham at spille, var han giftig. Desværre gjorde det som tidligere ondt på den danske offensiv, når han blev mandsopdækket.

Mads Mensah 5

Tredje gode kamp i træk af Rhein Neckar Löwen-spilleren. Havde fysikken til at udfordre det spanske forsvar og spillede fint, da han kom ind efter pausen.

Henrik Møllgaard UB Bo Spellerberg UB

Gudmundur Gudmundsson 3

Holdet sad fast i angrebsspillet fra kampens start, og Gudmundur var lang tid om at reagere på dette. Mads Mensah burde have været på banen tidligere. Han gav nemlig angrebsspillet den fysiske dimension, som det manglede.

Derudover gav landstrænerens ensidige satsning på Mads Christiansen bagslag i denne kamp, da højrebacken ikke har niveauet mod de allerbedste hold verden.

Facebook
Twitter