Kasper Nielsen til BSV

Kasper Nielsen er på vej til Bjerringbro- Silkeborg, siger klubbens assistenttræner, Nicolaj Jakobsen til DR Sporten.

Kasper Nielsen (th.) og Mikkel Hansen. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)

Den 35-årige landsholdsspiller Kasper Nielsens håndboldkarriere er faldet på plads efter et kort ophold i 1. divisionsklubben, Fåborg. 

Den stærke landsholdsback har underskrevet en to-årig kontrakt, og han skal således starte i ligaklubben Bjerringbro-Silkeborg (BSV),  hvor der er blevet en ledig plads i forsvaret efter, at Lars Krogh Jeppesen er taget til KIF Kolding. Det oplyser klubbens assistenttræner, Nicolaj Jakobsen til DR Sporten.

Kasper Nielsen spillede i sidste sæson for GOG indtil klubben gik konkurs, og derefter for Fåborg i 1. division.

Han har været sat i forbindelse med Tvis Holstebro, men forhandlingerne mellem parterne er ikke blevet til noget.

Kasper Nielsen har spillet 142 landskampe og scoret 283 mål på landsholdet.

Facebook
Twitter