DHF forlænger med Kim Jensen

Torsdag indgik Dansk Håndbold Forbund en aftale med kvindelandsholdets assistenttræner Kim Jensen om en forlængelse af kontrakten.

Torsdag indgik Dansk Håndbold Forbund en aftale med kvindelandsholdets assistenttræner Kim Jensen om en forlængelse af kontrakten, så de to parter nu har papir på hinanden til og med de Olympiske Lege i London i 2012.

46 årige Kim Jensen vil dermed have bestridt posten hos kvinderne i 16 år, hvor han vil have assisteret såvel Ulrik Wilbek som Brian Lyngholm samt - i to omgange - Jan Pytlick.