Karin M.: EM 2002 var det største

Den afgåede landsholdsspiller Karin Mortensen mener, at EM i Aarhus 2002, hvor hun blev kåret til turneringens bedste spiller, er højdepunktet i karrieren.

Karin Mortensen: EM 2002 var et højdepunkt. (Foto: DR © DR Sporten)

Karin Mortensen stopper på landsholdet efter 12 år, og målvogteren vil især huske et par begivenheder:

- For mig var EM 2002 i Aarhus et højdepunkt. Jeg gik fra at være marginalspiller til at blive den bærende kraft. Og så står det første OL-guld også meget klart for mig, siger den 34-årige veteran til DR Sporten.

Danmark vandt EM i 2002 med finalesejr over Norge, og Karin Mortensen blev kåret til turneringens bedste spiller. Desuden har hun to OL-guldmedaljer - fra 2000 og 2004.

Om årsagen til, at hun stopper nu, siger Karin Mortensen:

- Jeg har altid gerne selv villet kunne bestemme, hvornår jeg skulle slutte min karriere. Og jeg har valgt, at det skulle være nu, lyder det fra målvogteren, der fortsætte med at spille ligahåndbold i FIF.

Facebook
Twitter