Klavs Bruun fravælger Thorsgaard og Greve

Kvindelandstræner Klavs Bruun Jørgensen har udtaget sin trup til træningssamlingen i juli.

Klavs Bruun Jørgensen var fint klædt, da der for nylig blev trukket lod til VM-slutrunden i Danmark. (Foto: claus fisker © Scanpix)

I takt med at VM-slutrunden i Danmark kommer nærmere, så bliver kvindelandsholdstruppen lige så stille mindre. Siden sin første træningstrup har Klavs Bruun Jørgensen til samlingen i juli fravalgt målvogter Cecilie Greve og den ellers etablerede stregspiller Susan Thorsgaard.

- Susan Thorsgaard var forsvarsmæssigt et stykke fra, hvor det fleste af de andre er. Angrebsmæssigt er der ingen tvivl om, at hun har store kvaliteter, så det er jo heller ikke udelukket, at hun kan komme med igen, siger Klavs Bruun Jørgensen til DR Sporten.

Den endelige trup til VM i december skal skæres ned til 16 spillere, og Klavs Bruun Jørgensen lægger stor vægt på en bestemt ting:

- At de kan spille i begge ender, så de forsvarsmæssigt også kan være en del af det, så vi ikke skal have for mange udskiftninger.

Ren træning

Den kommende træningssamling er, som betegnelsen måske afslører, ren træning. Umiddelbart er der ikke planlangt nogen træningskampe.

Ved den seneste samling deltog også Anne Cecilie La Lour, Stine Aagaard og Camilla Dalby, der alle kom med på afbud. Disse er heller ikke med i den nye trup, som består af følgende spillere:

Målvogtere

Sandra Toft

Rikke Poulsen

Christina Elm

Stregspillere

Mette Gravholt

Stine Bodholt Nielsen

Louise Svalastog Spellerberg

Kathrine Heindahl

Fløjspillere

Maibritt Kviesgaard

Trine Østergaard

Anne Mette Pedersen

Ann Grete Nørgaard

Fie Woller

Maria Fisker

Bagspillere

Line Jørgensen

Louise Burgaard

Mette Tranborg

Lærke Møller

Kristina Kristiansen

Lotte Grigel

Stine Jørgensen

Anne Mette Hansen

Rikke Skov

Pernille Holmsgaard