Klavs Bruun: Spillerne skal forberedes til VM på hjemmebane

Håndboldkvindernes nye landstrænerduo havde mandag første arbejdsdag, og fokus er allerede rettet mod VM i december.

Mandag havde Klavs Bruun Jørgensen og assistent Søren Herskind sin første arbejdsdag i spidsen for de danske håndboldkvinder.

Og målsætningen for duoen er klar: Der skal vindes medaljer.

Og helst ved først givne lejlighed - VM i december på hjemmebane.

- Forhåbentlig kommer fremtiden til at byde på nogle medaljer. Vi tror på, at vi kan flytte det et skridt længere op og begynde at vinde noget igen, lyder det fra Klavs Bruun Jørgensen.

- Vi er enige om at materialet er til at vinde medaljer. Holdet har også ved tidligere slutrunder vist, at man er tæt på, men præstationerne har været lidt svingende, supplerer Søren Herskind.

- Det gælder allerede fra den kommende samling om at gøre spillerne bevidste om, hvad der skal ske i december i Herning. Jeg fik heldigvis et tilbud fra Ulrik Wilbek om at komme med herrerne til EM i Herning. Og det fylder meget. Det fylder lige en anelse mere, når man spiller på hjemmebane. Det skal vi være klar til.

- Når man har set på de danske håndboldkvinder udefra, så har man enkelte gange siddet med fornemmelsen af, at man godt kan optimere det at holde fokus lidt. Vi er her for at spille håndbold og det kommer vi til at prædike for spillerne nu, slutter Klavs Bruun Jørgensen.">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:556c427e6187a413403fa933

Onsdag aften mødes de to trænere første gang med truppen. Først står den på nogle dages træning i Brøndby inden turen går sydpå til Fuertevantura, hvor den sidste del af samlingen skal finde sted.

- Vi skal lære hinanden at kende. Nu har der været den samme landstræner i stort set 17 år i træk og nu kommer der så noget nyt. Spillerne glæder sig, men er også spændte på, hvad vi nu kan bringe, fortsætter Klavs Bruun.

Hjemmebanepres skal håndteres

VM i december spilles rundt omkring i landet, mens alle Danmarks kampe spilles i Jyske Bank Boxen. Og de 12.500 tilskuere på lægterne giver et andet tryk, end spillerne er vant til.

- Det gælder allerede fra den kommende samling om at gøre spillerne bevidste om, hvad der skal ske i december i Herning. Jeg fik heldigvis et tilbud fra Ulrik Wilbek om at komme med herrerne til EM i Herning. Og det fylder meget. Det fylder lige en anelse mere, når man spiller på hjemmebane. Det skal vi være klar til.

- Når man har set på de danske håndboldkvinder udefra, så har man enkelte gange siddet med fornemmelsen af, at man godt kan optimere det at holde fokus lidt. Vi er her for at spille håndbold og det kommer vi til at prædike for spillerne nu, slutter Klavs Bruun Jørgensen.