Line Jørgensen slipper billigt fra grimt uheld

Hun er færdig ved Golden League, men EM senere på året er ikke i fare.

Golden League Håndbold Danmark - Rusland 6. oktober 2016 i Haderslev Line Jørgensen fik skadet håndleddet i første halvleg og måtte tages ud. (Foto: Frank Cilius/Scanpix 2016) (Foto: Frank Cilius © Scanpix)

Den danske håndboldspiller Line Jørgensen er sluppet billigt fra det uheld, hun kom ud for, da hun sammen med det danske landshold mødte Rusland torsdag aften.

Jørgensen faldt uheldigt ned på sin ene arm og måtte forlade banen med store smerter i håndleddet.

En skanning fredag formiddag har dog vist, at den rutinerede højreback ikke er kommet noget alvorligt til.

- Formiddagens skanning har vist, at alle knogler er intakte, og der ikke var nogle alvorlige ledbåndsskader, der kræver operation, siger landsholdets fysioterapeut, Mikkel Hjuler, i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter