Aalborg DH har fyret træneren

Den kriseramte håndboldklub Aalborg DH valgte onsdag at ofre træner Leif Gautestad. Allan Heine overtager midlertidigt den daglige træning i klubben.

Leif Gautestad er ikke længere træner i Aalborg DH. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Kriseramte Aalborg DH har opsagt sin norske cheftræner, Leif Gautestad. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.                                        Allan Heine overtager midlertidigt den daglige træning i klubben, mens sportschef Henrik Carlsen assisterer. 

- Fyringen har været under opsejling længe. Sportsligt har vi jo ikke klaret os særlig godt jo. Så har vi ligesom set tiden an, og nu mente vi, der måtte ske noget, siger sportschef Henrik Carlsen til DR Sporten.

Leif Gautestad bliver tilbudt anden beskæftigelse i klubben i sin 12 måneder lange opsigelsesperiode.                                       Et par måneder fra ny trænerAalborg DH er allerede i gang med at føre samtaler med potentielle trænere. Og det forventes, at der i løbet af en til to måneder vil kunne præsenteres en ny cheftræner.                                         Klubben ligger næstsidst i kvindernes liga á point med Frederikshavn på sidstepladsen, som slog netop Aalborg i lørdags. 

Leif Gautestad blev ansat i sommerpausen på en treårig kontrakt.                                       

Facebook
Twitter