Efter en kikset sæson, hvor hun forlod Randers HK i utide og siden spillede som amatør i Viborg HK, har den tidligere landsholdsspiller Ann Grete Nørgaard fundet sig en ny arbejdsgiver.
Venstrefløjen skal fremover spille for Horsens HK, hvor cheftræner Claus Mogensen glæder sig til samarbejdet.
- Hun kommer til at få en central rolle på holdet, hvor hun med sit vinderinstinkt og sine store ambitioner vil være en lederfigur for de andre spillere, siger han i en pressemeddelelse.