Christina Krogshede til Randers

Slagelse-spilleren Christina Krogshede skifter efter denne sæson til Randers HK. Hun melder sig samtidig klar til landsholdet igen.

Christina Krogshede i Randers-trøjen. (Foto: Randers HK © Randers HK)

En af de få Slagelse-profiler, der ikke tager med træner Anja Andersen til FCK, skifter til Randers HK fra næste sæson. Det er den 26-årige bagspiller Christina Krogshede.

- Jeg synes det kunne være spændende at udfordre mig selv både sportsligt og personligt ved at tage over broen og se, om jeg kan blive semijyde, siger den tidligere FCK'er til randershk.dk.

Den 26-årige bagspiller, der har fået en to-årig aftale, tror, at kronjyderne kan være med i medaljekampen næste år.

Krogshede melder sig i øvrigt også klar til landsholdet igen, hvis der skulle være brug for hende. Hun meldte fra for to år siden - p.g.a. sin uddannelse. 

Facebook
Twitter