Rikke Skov forlænger med Viborg

Det var ikke svært for Viborg at blive enig med Rikke Skov om en ny kontrakt.

Rikke Skov er klar til at fejre flere triumfer med Viborg. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Rikke Skov er efterhånden blevet indbegrebet af kvindehåndbold i Viborg, og det indtryk blev kun forstærket, da den 29-årige bagspiller onsdag forlængede sin kontrakt med de danske mestre, så den nu løber helt frem til sommeren 2013.

Viborg-direktør Peter Cassøe roser Rikke Skov for hendes dedikation over for klubben.

- Da vi kaldte Rikke ind til egentlig kontraktforhandling, gik der vel bare halv times tid, inden vi var enige. Rikke udviser stor forståelse for klubbens nuværende økonomiske situation og har ikke desto mindre været indstillet på at gå helhjertet ind i det. Den slags spillere finder man ikke mange af, og derfor er vi også ekstremt glade for at have Rikke i klubben i mindst tre sæsoner mere, siger han i en pressemeddelelse.

Facebook
Twitter