SønderjyskE starter forfra

Den sønderjyske elitesatsnings succes er kommet for hurtigt for håndboldkvinderne og de slår bremsen i. Klubben vil fremover kun satse på egen avl.

SønderjyskEs tjekke Alena Polaskova er blandt de spillere, som skal finde et nyt arbejde til sommer. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

Den sønderjyske elitesatsnings succes er kommet for hurtigt for håndboldkvinderne, og SønderjyskE slår nu bremsen i.

Klubbens kvinder rykkede op i Toms Ligaen i foråret, og her ligger holdet sidst. Derfor har klubben valgt at starte fra bunden og satse på egne spillere.

- Sønderjylland skal have ligahold, men det skal bygge på et solidt fundament. Derfor arbejder vi med at bygge en stamme op af unge talenter, der ikke kun skal bære holdet nu, men også danne stammen på et fremtidigt ligahold, hedder det i en

pressemeddelelse
.

Klubben vil ikke længere satse på udenlandske spillere, men alene talenter opdyrket i det sønderjyske.

Træneren stopper

Kvindernes træner, Thomas Sørensen, stopper til sommer uanset om det skulle lykkes at overleve i den bedste række.

- Vi må se i øjnene at tingene ikke har udviklet sig, som vi har ønsket. Thomas Sørensen og jeg er enige om at stoppe samarbejdet til sommer. Vi har brug for noget ny inspiration, siger René Hamann-Boeriths til

DR
Sporten.

Facebook
Twitter