Søren Høg Thomsen forlader posten

Dansk Håndbold Forbund skal vælge ny formand på sit repræsentantskabsmøde 10. juni

Søren Høg Thomsen forlader DHF-formandsposten efter otte års arbejde. (Foto: Lars Rønbøg © Lars Rønbøg)

Dansk Håndbold Forbund (DHF) skal vælge sig en ny formand ved det kommende repræsentantskabsmøde.

Fredag meddelte formand Søren Høg Thomsen nemlig, at han efter otte år på posten ikke genopstiller til en ny periode som forbundets styrmand. Søren Høg Thomsen angiver de kommende ændringer i organisationen som grunden til, at han overlader posten til nye kræfter.

- Vi har taget Søren Høg Thomsens beslutning til efterretning, bekræfter næstformand Per Rasmussen i en pressemeddelelse.

DHF's repræsentantskabsmøde foregår den 10. juni.

Facebook
Twitter