Lars Møller Madsen ude resten af sæsonen

Bagspilleren har fået et nyt korsbånd og regner derfor ikke med at komme til at spille mere i denne sæson.

Den tidligere Skjern-spiller, Lars Møller Madsen, der nu spiller i den polske storklub, Wisla Plock, er færdig for resten af sæsonen. Det skriver skjernhaandbold.dk.

Lars Møller Madsen har fået et nyt korsbånd i det ene knæ, efter at han for knap syv uger siden blev skadet i en Europa Cup-kamp, men det er altså først nu, at en undersøgelse har vist, hvor alvorlig skaden er.

- Jeg har det ikke psykisk dårligt endnu. Det er ikke til at forstå det hele, og jeg tror ikke rigtigt, at det er gået op for mig endnu, siger Lars Møller Madsen til hjemmesiden.

Facebook
Twitter