Mikkel Hansen er verdens bedste

Det internationale håndboldforbund IHF har kåret Mikkel Hansen til verdens bedste håndboldspiller.

Mikkel Hansen (Foto: Nils Meilvang © Scanpix)

Mikkel Hansen har torsdag fået endnu en fornem hæder til samlingen, efter at han i januar kunne skrive europamester på sit cv.

Det internationale håndboldforbund (IHF) har nemlig kåret danskeren som verdens bedste håndboldspiller i 2011.

24-årige Hansen er valgt af fans, mediefolk og en gruppe af forbundets egne eksperter. Den hårdtskydende back fik 31 procent af stemmerne og snuppede dermed titlen foran THW Kiel Filip Jicha fra Tjekkiet, der sidste år blev kåret som verdens bedste.

Det er første gang nogensinde, en dansk herrespiller modtager hæderen som verdens bedste.

Hos kvinder gik hæderen til nordmanden Heidi Løkke.

Kåringen som verdens bedste håndboldspiller har fundet sted siden 1988.

Facebook
Twitter