Skal musikken spille for evigt? Håndboldklubber er begyndt at skrue ned i hallerne

Tre topklubber i landets bedste herreliga er begyndt at nedtone musikken.

Klappølser, papirvifter og musik, der dundrer ud af højtalerne. Det er alle rekvisitter, der bliver brugt til at hjælpe den gode håndboldstemning på vej i landets mange haller.

Men måske skal den hellige håndboldtreenighed tænkes anderledes i fremtiden?

Ja, spørgsmålet rejser sig mange steder.

Flere klubber er begyndt at skrue ned for musikken. Og selv hos manden, der gennem en generation har været arkitekten bag danskernes håndboldbevisthed som landsholds-dj i 20 år, bliver der tænkt over netop dét.

Poul-Erik Jensen har netop spillet musik til sin sidste landskamp, og derfor er han begyndt at efterrationalisere på de seneste års mange arbejde.

- Når jeg kigger tilbage, er jeg faktisk begyndt at tænke på, om musikken generelt burde dæmpes lidt i hallerne, siger han.

Poul-Erik Jensen har siddet ved pulten i mange år. Han var blandt andet dj, da Danmark spillede VM-finale i Herning i 2019. (Foto: PRIVATFOTO)

Opgøret tages i hallerne

Tanken er også nået ud i klubberne: Lige nu bliver der nogle steder taget et opgør med det, der af mange kan betrages som håndboldens sjæl.

Ligaens to tophold, Aalborg Håndbold og TTH Holstebro, har den seneste tid valgt at nedtone musikken på deres hjemmebaner, mens også BSH i øjeblikket forsøger at ændre stemningsbilledet med mindre musik.

Hos sidstnævntes fanklub er de meget glade for, at klubben, fans og hallens dj den seneste måned har åbnet op for, at der kan være en konstruktiv dialog om lydkulissen.

Det fortæller Lotte Hovgård, der er formand for BSH Support.

- Lydmanden er blevet bedre til at høre efter, hvornår vi prøver at sætte stemningen i gang på lægterne. Han er blevet klar over, at vores arbejde bliver gjort meget svært, hvis han forsøger at overdøve os, siger hun.

Vigtigt at give plads til fans

Også hos Aalborg Håndbold, der har ligaens højeste tilskuertal, er de blevet meget opmærksomme på, hvordan musikken bruges.

For den kan blive tæt på overflødig, når der sidder mere end 4.000 tilskuere i en tætpakket hal, fortæller klubbens direktør, Jan Larsen.

Særligt fremhæver han de to seneste hjemmekampe mod slovenske Celje i Champions League og topopgøret mod TTH Holstebro.

- Det bedste er, når udeholdet siger: ’Wow, trykket fra tribunen er massivt!’. Når de siger dét, så mener de ikke musikken, men derimod opbakning fra vores fans, stemningen og den hujen, der kommer, når vi scorer. Til de seneste to kampe har der sgu ikke været nogen, der har nævnt ét ord om mere musik, siger han og fortsætter.

- Selvfølgelig kan det rigtige nummer godt være med til at booste stemningen, men det er ikke musikken, der skal lyde højest i Aalborg. Det er vores fans.

Buster Juul og resten af Aalborg Håndbold kunne juble over, at der var udsolgt til opgøret mod Celje i Champions League. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Måske er det en moderne tilgang i Aalborg? Måske er det for at komme tilbage til rødderne?

Ifølge Poul-Erik Jensen blev musikken først for alvor en etableret del af håndboldoplevelsen i Danmark, da nu hedengange AG København blev stiftet i 2010.

En festlig tid, der nu kan være på retræte - også for landsholdets mangeårige dj, der selv har trukket faderen en smule nedad.

- De senere år er det noget, jeg selv har taget til mig som dj. Jeg har erkendt, at det er vigtigt at være meget opmærksom på, at musikken ikke kommer til at overtage det hele, forklarer han og slår samtidig fast, at det også er vigtigt at være tro mod fair play-principperne som dj.

Skal der spilles musik, så skal det spilles, både når hjemme- og udeholdet scorer. Men der skal skrues ned umiddelbart efter, at bolden er givet op på ny, mener han.

Andet kan nemlig være forstyrrende.

Spillerne tænker ikke på musik

Om musikken fortsætter med at spille, når bolden er givet op på ny, er dog ikke noget, der generer spillerne voldsomt.

Det siger ligatopscoreren Nikolaj Læsø, der spiller i Aarhus Håndbold.

- Kommunikationen kan blive svær inde på banen, men personligt lægger jeg ikke så meget mærke til musikken i højtalerne. Det er en del af håndboldsporten, og derfor er det ikke det store problem for mig som spiller, siger han.

Samme holdning har GOG’s venstre fløj Emil Jakobsen, der dog bakker op om de håndboldklubber, der har valgt, at der skal spilles knap så meget musik som tidligere.

- Det er et godt initiativ, hvis det gør publikum glade. Selv synes jeg, at musikken skal være i hallen. Det generer mig ikke, så længe musikken ikke er så høj, at jeg ikke kan høre mine egne tanker, siger han.

Omtanke og retningslinjer kan være løsningen

Det store spørgsmål er så bare, hvad der gør publikum mest glade. Hos fanklubben i BSH er de ikke i tvivl.

- Det ville være synd, hvis der ikke var musik. Det vigtigste er, at der hele tiden bliver overvejet, hvordan stemningen i hallen er, og om det er nødvendigt at skrue helt op, siger Lotte Hovgård.

Og samme konklusion er de nået frem til i Aalborg, siger direktøren Jan Larsen.

- Stemningen og håndbolden skal altid være i fokus. Og det er den kun, hvis musikken bliver brugt med omtanke.

Men for at det skal kunne lade sig gøre på tværs af alle håndboldhaller, er landets håndbold-dj’s nødt til at danne fælles front ved pulten, lyder det fra Poul-Erik Jensen.

- Det kunne gøres ved et møde, hvor der blev aftalt nogle fælles retningslinjer for, hvor meget musik der skulle spilles i hallerne. På den måde kunne der komme en rød tråd, siger han og slår fast, at han naturligvis også synes, der skal være plads til forskelligheder i hallerne.

Indtil videre spiller musikken lystigt videre. Og håndboldens sjæl er intakt.