Stjerne fik sit ønske opfyldt: Skifter til FC Barcelona

Tjekkiske Filip Jicha skifter fra THW Kiel til den spanske storklub.

Filip Jicha skal fremover spiller i FC Barcelona (Foto: Carsten Rehder)

Filip Jichas bønner er blevet hørt.

Den tjekkiske verdensstjerne skifter fra THW Kiel til FC Barcelona – præcis som han tryglede om at få lov til for tre uger siden.

Mislykkede investeringer i ejendomme, havde nemlig sat playmakeren under et så voldsomt økonomisk pres, at kun et skifte til FC Barcelona ville kunne redde hans økonomi.

Den slags er der dog ikke fokus på THW Kiels, hjemmeside, hvor Jicha forklarer skiftet med, at hans krop vil have bedre af den knap så hårde turnering i Spanien.

- I FC Barcelona vil der være mere tid til restitution og familien. Det var en vigtig grund til min beslutning. Jeg er THW Kiel taknemmelig for at vi sammen har fundet en løsning for mig, min krop og hele min familie. Jeg vil altid have de bedste fra denne by og denne klub i min erindring, forklarer Jicha.

Filip Jicha har vundet det tyske mesterskab med Kiel syv gange og Champions League to gange. Han blev i 2010 kåret til verdens bedste håndboldspiller.