STORT INTERVIEW DEL 2 Ulrik Wilbek takkede nej til milliontilbud: Har andre fremtidsplaner

Læs her Del 2 af interviewet med Ulrik Wilbek, hvor han taler om lukrative tilbud, sine tanker om dansk håndbold, om dansk idræt og om selfie-kulturen.

(Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Det begyndte sådan lidt tilfældigt til en skoleturnering i håndbold, dengang Ulrik Wilbek var 20 år. 38 år senere sluttede det måske også lidt tilfældigt, eller i hvert fald før tid.

Hans træner-karriere begyndte med en midlertidig tjans, da han var lærervikar i Lyngby-Taarbæk og endte med en dramatisk exit fra stillingen som sportschef i Dansk Håndbold Forbund.

Et af de helt tidligere billeder af Ulrik Wilbek fra 1994. Her i selskab med Anja Andersen. (Foto: Bent K Rasmussen © Scanpix)

Ind i mellem løftede han dansk håndbold til grænseløse niveauer, sikrede nationen OL-, EM- og VM-medaljer, satte rekord på rekord, blev kåret som verdens bedste træner, blev tildelt Ridderkorset af Dannebrogordenen og opnåede myte-status i Danmark.

Men nu er det slut med at arbejde fast i den etablerede håndbold-verden, fortæller Ulrik Wilbek. Det er forbi med at være træner eller sportschef i Dansk Håndbold Forbund eller i diverse håndbold-klubber.

Vender aldrig tilbage

OL-sagen, hvor han blev beskyldt for at være illoyal over for landstræner Gudmundur Gudmundsson under OL, hvor han angiveligt krævede islændingen fyret, har gjort, at en fremtid i dansk håndbold ser umulig ud. Den sag snakkede Ulrik Wilbek om i Del 1 af dette Wilbek-interview, der blev bragt i går.

Og træner-kapitlet lukkede han reelt set allerede, da han stoppede som landstræner for herrerne i 2014.

- Jeg vender aldrig tilbage til hverken DHF eller nogle klubber som sportschef eller som ansat. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan løse opgaver, være mentor eller være rådgiver for nogen, men det bliver ikke trænerjobs eller andre faste jobs, siger Ulrik Wilbek.

- Det kunne også være for DHF, det har vi da også snakket om i forhold til kommercielle aktiviteter. Der er ingen, der har lukket døren, jeg får mange opringninger om opgaver, og jeg har stadig venner i forbundet, siger han og slår fast:

- Men det er vigtigt at sige, at jeg ikke har nogen indflydelse mere på noget som helst og ønsker ikke at have det. Det er derfor, jeg er stoppet, siger Wilbek.

Han kunne ellers godt være vendt tilbage til håndbold-branchen. Endda med et brag.

- Jeg har fået mit livs største træner-tilbud for tre uger siden. Det er de allerstørste klubber i Europa, som ringer med nogle tilbud. Klubber, hvor jeg kunne være i to år og derefter aldrig tænke på penge mere. Men jeg er ikke motiveret for det, og desuden har jeg sagt ja til at stille op til kommunalvalget. Nej, det er et overstået kapitel.

God VM-chance

DR møder Ulrik Wilbek i Viborg, hvor restaurant Latinerly udgør rammen om samtalen med den tidligere toptræner og sportschef godt to måneder, efter at han under stor polemik forlod jobbet som sportschef.

I første del af interviewet fortalte Ulrik Wilbek om, at savnet til håndbolden er tvetydigt for hans vedkommende. På den ene side savner han at løse opgaver generelt, men på den anden side savner han ikke ikke selve træner- eller sportschef-jobbet.

Ulrik Wilbek på restaurant Latinerly i Viborg.

Men én ting er helt sikker: Han kan ikke undvære håndbold. Derfor sidder han da også stadig foran skærmen til tv-kampe, men som tilskuer kommer han nu kun i Viborg Stadionhal.

En passion, der stadig favner selve sporten generelt og Danmarks to landshold specifikt, der står foran et EM og VM i henholdsvis december og januar.

Og derfor insisterer han også på stadig at være en del af debatten, han vil ikke gemme sig, og derfor kommer han også her med sin vurdering af de to landshold.

- Jeg tror, at herrerne har en god chance til VM. Vi er blandt de tre bedste i verden sammen med Frankrig og Tyskland. Men når VM foregår i Frankrig er de favoritter, for dels har de nok de bedste spillere, og dels er de på hjemmebane, siger Wilbek, der mener, at motivationen efter OL-guldet skal holdes i hævd.

- Motivationsmæssigt kan man sige, at det gode er, at de forudgående VM- og EM-slutrunder ikke gik særligt godt. Det eneste, Danmark ikke har vundet endnu er VM for herrer, og det burde være motivation nok, siger han.

- Men ellers må man inspireres af Frankrig. Med få undtagelser har de kunnet holde sig på toppen i 10 år og er lige så ærgerrige til at vinde næste gang. Den ærgerrighed skal der til. Når man er på toppen, skal man netop ikke geare ned og tro, at det kommer af sig selv. Det handler også om kulturen på et hold. Vil man vinde hver gang? siger han.

Så glade var herre-landsholdet i håndbold efter guldtriumfen ved OL i Rio. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

DHF skal i nær fremtid beslutte, om man vil forlænge med Gudmundur Gudmundsson. Hvad mener du?

- Det har jeg ingen holdning til. Det var en af grundene til, at jeg stoppede. Når nu vinklen blev, at det var mig, der var skurken, så blev min opgave umulig, siger han.

- Selv om jeg synes, at Gudmundur og jeg altid har haft et fantastisk samarbejde, så ville det altid blive noget med, at man ville granske motiver i forhold til vores samarbejde, til en kontrakt-forlængelse eller det modsatte, siger han.

Medieskabte problemer

Hvordan ser du problemerne, der har været på kvindelandsholdet, hvor Klavs Bruun Jørgensen har mødt kritik?

- Noget af det er medieskabt. Det er uheldigt, når der på et tidspunkt kommer et dokument (spillernes evaluering af Bruun Jørgensen, red.) ud i pressen. Hvis man tager virksomheder som AP Møller og Novo, så kommer deres interne kommunikation jo ikke ud i medierne, siger Wilbek.

Ulrik Wilbek og Klavs Bruun Jørgensen i 2014, da Wilbek var cheftræner for herre-landsholdet og Jørgensen var assistent. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

- Hvorfor fanden det så altid gør i håndbold, har jeg en fornemmelse af, men det burde bare ikke ske. Der er nogle mennesker, der er for dårlige til at holde kortene ind til kroppen. Det bliver så bygget på, og det bliver selvforstærkende, når medier bliver indblandet.

- Det har været ærgerligt, fordi der har været en proces i gang. Da Klavs blev ansat, var det jo, fordi der skulle ske noget nyt, og det var anderledes, siger han.

- Han gjorde det på sin måde, og derfor har jeg også brugt meget tid på at støtte op og rette til. Der har været fejltagelser undervejs, men det vidste jeg godt, der ville komme, siger han.

- Jeg er mere interesseret i, hvad kommer der ud af det i den anden ende, hvis han får ro til at gøre det, han gerne vil. Ingen troede jo, at vi ville få medaljer med det samme, men vi havde nok troet, at spillet var bedre, end det har været, siger han.

Tager tid

Han peger på, at problemerne nok ligger længere tid tilbage. Det har haltet med talentudviklingen i kvindehåndbolden, mener Wilbek.

- Jeg kan huske, at jeg i 2004, da vi vandt OL, sagde, at der går 10 år, før vi vinder en medalje på kvindesiden. Og så blev jeg virkelig haglet ned. Men det passede, og det var en bronze. Det var, fordi jeg kunne se, at vi manglede de store talenter. Det tog man fat i dengang, men det tager jo tid.

- De spillere havde ikke helt den samme ydmyghed og vilje til at sige, at der skal meget mere til. De spejlede sig bare i dem, der var de bedste dengang på A-landsholdet, som var nogle af de bedste i verden. Så de troede, at fordi Danmark var gode, så var de det også, siger Wilbek og fortsætter:

- Jeg har jo forsøgt at stille spørgsmålet: Hvad er det, der skal til for, at dem, der er bedst, når de er 19-20 år, også er bedst, når de er 23 år. På det punkt har Norge overhalet os, i forhold til dengang vi var langt bedre end dem på ungdoms-niveau. Og i den forbindelse er fysikken, som Klavs snakker meget om, et af parametrene.

Når Kiel kan...

Når Ulrik Wilbek skal tage den aktuelle temperatur på dansk klubhåndbold lægger han ud med en kritik af, at klubberne ikke er dygtige nok til at kapitalisere af, at seertallene for tv-kampene er langt højere end eksempelvis Superliga-kampene.

Her vinder AG København over Barcelona i Champions League-kvartfinalen i Parken. Danskerne tabte senere semifinalen Final Four. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

- Dét er en ting, der irriterer mig voldsomt. Når jeg ser på de seertal, der er i håndbold i forhold til fodbold, når vi snakker klubkampe, er der ofte ti gange så mange seere til en håndboldkamp end til en fodboldkamp. Det er simpelthen bare ærgerligt, at håndboldklubberne ikke kan få mere ud af det markedsføringsmæssigt, siger han.

Og drejer så samtalen ind på Champions League, de europæiske kampe generelt og de alt for mange kampe i håndbold-kalenderen samt de ændringer, han mener, kan forbedre vilkårene for de danske klubber.

- Det er ikke usandsynligt, at vi kan få et hold med i Champions Leagues Final Four. Men der skal penge til. Hvis Kiel og Flensburg kan, hvorfor kan vi så ikke i Danmark? Det er byer, der ikke er så store, og de har ikke større muligheder og potentiale end Århus og Esbjerg. Det er muligt, men det kræver sponsorer og penge, siger Wilbek.

- Jeg synes, der er for mange uinteressante europæiske kampe, også i CL. Der er da mange gode kampe i BSV’s gruppe, men kun for BSV. Ikke for PSG og Barcelona, for de ved, at de går videre alligevel, og det er først, når de kommer til kvartfinalerne, at det bliver interessant for dem, siger han.

- Man skal skære ned i antallet af CL-kampe. Man kan lave en anden struktur, for det er jo sindssygt at spille 14 kampe i en gruppe. Man kan lave firemands-grupper, eller man kan fra starten spille knald-eller-fald-kampe, siger han og påpeger, at det samme skal ske i landsholds-håndbolden.

Ulrik Wilbek her sammen med kronprins Frederik. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

- I forhold til landsholdsholdshåndbold skal man have færre slutrunder, men flere landsholdsterminer, som fodbold eksempelvis har. Jeg ville ønske, at man fjernede en af de slutrunder, der er op til et OL. Enten det EM, der ligger op til OL, eller det VM, som ligger efter, og for damerne modsat, siger han og begrunder:

- For hvis landsholdene skal spille på et topniveau, bliver de nødt til at træne mere sammen.

Det bedste idrætsår

Mens året snart går på hæld, kan Ulrik Wilbek se tilbage på et heftigt år. OL-guld som sportschef, et dramatisk exit, og et år, hvor dansk idræt er blomstret med medaljer i fuld flor under Rios olympiske sol.

Ulrik Wilbek sidder i Team Danmarks (TD) bestyrelse på sjette år, og ser derfor tilbage på et succesfuldt år for dansk idræt.

- Dette år har været det bedste idrætsår i Danmark måske nogensinde, siger han.

- Succesen er kommet, fordi vi i Danmark er dygtige til at udvælge og rekruttere og til at pleje vores talenter, og så fordi vi har udviklet meget. Vi har 22 elitekommuner, hvor der er talentklasser, som samarbejder med TD, og hvor talenterne får lov til at dyrke deres idræt i skolen og i samarbejde med den klub, de er i.

Susanne Munk Lauritsen og Ulrik Wilbek da det danske kvindelandshold vandt OL-guld i 1996. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

- En anden god ting har været Team Danmark-ordningen på de videregående uddannelser. Og det er netop dét vi kan. Vi kan ikke give dem penge, sådan som andre lande kan, hvor man får fra staten. Vi kan give dem uddannelse, samtidig med at de dygtiggør sig i deres sport. Vi får utrolig meget ud af utrolig lidt, siger han og kommer med en advarsel:

- Men vi er altså på mindstepunktet i forhold til at kunne støtte op om de unge mennesker, som vi gerne vil støtte rent økonomisk. Til direkte og indirekte støtte bruger vi noget nær 90 procent, måske mere, af vores midler. Det vil sige, at der er ikke meget, der går til andet. Vi kan ikke finde flere penge til atleter og forbund.

- Så hvis vi skal blive ved med at udvikle os og følge med de andre, så skal der flere midler til de sidste procent, der går til forskning og lignende, for ellers sidder vi i suppedasen på et tidspunkt, siger han og uddyber:

- Det værste, man kan gøre, er at få succeser, hvis man skal finansieres. For så siger folk, det går jo godt, hvorfor skal vi give jer flere penge? Men det er jo omvendt. Hvis det går ad helvedes til, skal folk nok finde penge. Hvis vi nu kun havde vundet to bronzemedaljer ved OL, havde nogle nok sagt, at nu bliver vi nødt til at give flere penge, siger han slår fast:

- Der skal altså bare være en økonomisk stigning for at udvikle, og det er der ikke lige nu, siger Ulrik Wilbek.

Kameraet vendes indad

Og samtidig mister adskillige forbund, som eksempelvis i badminton, tusinder af medlemmer, især blandt børn og unge. Selfie-kulturen truer med at dræne den organiserede idræt.

En bekymrende udvikling, der nok skal vende, for menneskets naturlige behov for fællesskaber vil i sidste ende overvinde flygtige tendenser, mener Ulrik Wilbek.

- Det er en tendens i forhold til mennesket. Tag nu selfies. Før i tiden vendte vi kameraet ud, for at vi kunne tage billeder af familien og venner. Nu vender vi kameraet ind mod os selv. Det gør man også, når man skal træffe et valg om fritidsinteresser, siger han og fortsætter:

Billeder og tegninger af Ulrik Wilbek på restaurant Latinerly i Viborg.

- Vi har alle brug for det fællesskab, der findes i organiseret idræt. Mennesker er flokdyr og har behov for fællesskaber. Det er noget, vi skal få forældre til at tænke over; at fællesskab ikke er noget, vi kan undvære. Derfor tror jeg også, at det på et tidspunkt vender tilbage, siger han.

- Det kan godt være, det er andre idrætsgrene, der bliver populære, men det vigtige for mig er fællesskabet, og det er netop dét, og det er dét den organiserede idræt kan give, siger han og slår fast:

- Jeg tror, at det er farligt for vores samfund, hvis vi ikke skaber en følelse af fællesskab, for så er det, at folk bliver ensomme, mister selvværd eller bliver egoister og og mister empati.

Facebook
Twitter