VIDEO Landin: Hårdt at misse medaljekampene

Landsholdets anfører tager nederlaget til Spanien tungt.

Niklas Landin sad ude på bænken, da Joan Canellas bragte Spanien på 25-24 kort før tid. Anføreren fik ikke selv fat i anden halvleg, og sammen med resten af holdet missede han målet om en semifinaleplads.

- Når man har spillet med om medaljer de sidste fire-fem år, så er det selvfølgelig lidt hårdt at stå her nu, siger han til DR Sporten.

Er I bare ikke bedre?

- Ikke lige mod Spanien. Jeg synes, Spanien har et godt hold, men jeg synes ikke, at vi er verdens bedste hold lige nu.

- Vi mangler den sidste aggressivitet. De får nogle gange lidt for let spil i deres angreb mod vores forsvar. Nu kom Mensah ind i dag og fik skudt lidt ude bagfra. Ellers er det jo stort set kun Mikkel, der får skudt ude bagfra.

OL er i baghovedet

Fredag skal Danmark møde Slovenien i den første af to placeringskampe. Her spiller fire hold om at blive nummer fem, seks, syv eller otte ved VM, hvilket kan blive afgørende i forhold til at komme med til OL i 2016.

- Når man ikke skal spille med om topplaceringer, så er det ikke det man som sportsmand ser allermest frem til. Men jeg tror, at vi lige skal snakke sammen om at den top-syv der får OL-kval, den skal vi lige have i baghovedet.

Danmarks kamp mod Slovenien spilles fredag klokken 16:30 og vises på DR1.

Facebook
Twitter