VIDEO Mikkel Hansen laver en Laudrup

Den gode gamle kig-væk-finte kom i brug i storsejren over Saudi Arabien ved VM.

Saudi Arabien var præcis så ufarlige, som alle havde forventet, så der blev plads til leg, da de danske håndboldherrer storsejrede med hele 38-18 i den anden kamp ved VM i Qatar.

Danmarks største stjerne Mikkel Hansen diskede i første halvleg op med en fornem detalje, der gav mindelser om en af de største i en anden sportsgren, da PSG-spilleren lavede en kig-væk-finte af Michael Laudrup'ske dimensioner.

På en lidt billig baggrund, javel, men stor ros til Mikkel Hansen for at levere lidt underholdning i en kamp, der aldrig kom i nærheden af at være spændende.

Du kan se den frække aflevering i klippet øverst.

Facebook
Twitter