VIDEO Mikkel Hansen og Landin hylder klublegende: Du har skabt ånden i GOG

Poul Syberg har en stor andel i, at GOG Håndbold er nået dertil, hvor klubben er i dag.

Var det ikke for Poul Syberg, var fusionen mellem GOG, Oure og Gudme aldrig blevet til noget – og GOG var aldrig blevet den succeshistorie, klubben er i dansk håndbold.

Og hvis klubben ikke var det, var flere af de bedste danske håndboldspillere i nyere tid måske ikke blevet til det, de er og var.

Blandt andre Mikkel Hansen, der både spillede i klubben som ungdoms- og seniorspiller. I dag spiller han i den parisiske storklub PSG og er tidligere blevet kåret til Verdens Bedste håndboldspiller.

- Uden dig ville der ikke være den her fantastiske klub og ånd i GOG. Jeg lagde mærke til som ungdoms- og seniorspiller, hvordan du altid sørgede for, at der også var plads til lidt sjov for de unge spillere, så rigtig stort tillykke, siger Mikkel Hansen.

Uden dig..

73-årige Syberg vandt prisen som Årets Energibundt ved DR’s SPORT 2017 i aftes for sit store arbejde i GOG. En klub, der ifølge mange af klubbens tidligere spillere ikke havde været det samme uden ham.

- Uden dig ville jeg ikke og en masse andre unge drenge ikke have haft så god en håndboldopdragelse, Nikolaj Jakobsen.

- Du er en type, som alle typer burde have. En person, der har skabt en fantastisk ånd i GOG, siger Morten Olsen.

- Uden dig havde GOG nok ikke have været dér, hvor de er i dag, siger Niklas Landin

Med prisen som Årets Energibundt får GOG Håndbold 50.000 kroner, mens Poul Syberg selv får 25.000 kroner.

Facebook
Twitter