Der skal andet end medaljeregn til at lokke medlemmer til håndboldklubberne

11 guldmedaljer over de sidste 25 år har ikke fået nye medlemmer til at strømme til håndboldklubberne.

Medlemstallet er faldet støt, selvom både de kvinde- og herrelandsholdet har høstet masser af titler. (© Henning Bagger/Scanpix 2010))

Det ligner et paradoks.

De sidste 25 år har været de mest succesrige for dansk håndbold. Til sammen har nationens landshold hentet 11 sæt guldmedaljer. Fem ved EM, fire ved OL og med gårsdagens triumf to ved VM.

Alligevel har interessen for at smøre harpiks på hænderne og give sig i kast med sporten været svindende.

I 1983 løb mere end 163.000 rundt i de danske håndboldhaller, selvom pokalskabet ikke fik nyt indhold. Det tal var i 2017 faldet til lige under 105.000 på trods af stor succes for både herre- og kvindelandsholdene.

Udviklingen mellem 2016 0g 2017 blev fremhævet af håndboldforbundet, DHF, som en succeshistorie, fordi det næsten var lykkedes at stoppe medlemsflugten: Man havde kun mistet 44 i forhold til året før.

VM-optimisme i KFUM

Alligevel blæser forhåbningens vinde ude i håndboldklubberne i kølvandet på 14 dage med dansk opvisning ved VM.

I den københavnske klub KFUM, der har opfostret Landin-brødrene, tror formand Flemming Gutheil i hvert fald på en positiv effekt.

- Det tror jeg helt sikkert. Håndboldspillerne har jo været virkelig eksponeret, og så kender man fra andre idrætsgrene, at når der er positiv omtale, så dukker der nogle nye op, der har fået lyst, og det tror jeg også, vil ske denne gang, siger han.

Men tallene lyver ikke, og der er ikke noget, der antyder, at elitens flotte resultater skaber varig medlemsfremgang på breddeniveau.

- Der er ikke en automatik mellem de to størrelser, sådan at flotte internationale resultater nødvendigvis inspirerer bredden til også at dyrke den sport, siger Rasmus Storm, der er forsknings- og analysechef på Idrættens Analyseinstitut.

Slutrunde er kortvarig reklame

Det er ikke ensbetydende med, at den fokus, der følger med en slutrunde på hjemmebane og sportslig succes, ikke kan udnyttes.

Anja Andersen og resten af de jernhårde ladies skød dansk håndbolds guldalder i gang med EM-titlen i 1994, og to år senere satte de kronen på værket med guld ved OL i Atlanta. De vandt også i 2000 og 2004. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Det bliver bare ikke det, der alene giver håndboldsporten en vital indsprøjtning af medlemmer.

- Man kan nok godt bruge en slutrunde som en slags reklame, men det er nogle andre ting, der styrer, om man kan fastholde dem, der kommer til.

- Det svarer til en reklamekampagne for eksempelvis vaskemiddel, der får folk til at tage det ned fra hylden, men det er ingen garanti for, at kunderne bliver ved med at bruge det, når de kommer tilbage i forretningen næste gang, siger Rasmus Storm.

DHF har taget kampen op

Han roser DHF for at tage udfordringen op og rent faktisk forsøge at udvikle sporten ved at skabe nye tilbud som for eksempel håndboldfitness, der skal hamle op med tidens mange andre tilbud.

- Sport og idræt er i kraftig konkurrence med alle mulige andre underholdningstilbud såsom e-sport og computerspil, siger han og understreger, at disse skærm-sportsgrene også umiddelbart er nemmere tilgængelige.

- Det har en lavere deltagelsestærskel, og det er nemt at komme i gang med, ligesom man endda kan sidde derhjemme og dyrke det, siger Rasmus Storm om det voksende computerspilsmarked.

Facebook
Twitter