Farmand-Øris tilbage i den dansk VM-lejr: Fik i nat sit andet barn

Højrebacken Nikolaj Øris forlod søndag truppen for at tage hjem til sin gravide kæreste, som i nat har født parrets andet barn.

En glad Nikolaj Øris er tilbage i den dansk VM-trup, eft er han i nat blev far igen. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Det danske håndboldlandshold kan bruge Nikolaj Øris senere mandag aften, når det ved VM-slutrunden gælder Danmarks kamp mod Saudi-Arabien.

Det bekræfter Morten Henriksen, der er sportschef i Dansk Håndbold Forbund (DHF) over for DR Sporten.

- Nikolaj Øris er mødt ind i VM-lejren igen. Mig bekendt er han også med i aften (mandag, red.). Hvordan han så spiller eller ej, det beslutter landstræneren (Nikolaj Jacobsen, red.). Men han er tilbage og klar til at indgå i kampen, siger Morten Henriksen.

Nikolaj forlod landsholdslejren søndag for at rejse hjem til sin højgravide kæreste. Natten til mandag blev parret så forældre for anden gang. Det fortæller Øris selv på Instagram.

Den nybagte far kan mandag aften være med til at sikre Danmark sin tredje sejr ved VM, når danskerne møder Saudi-Arabien klokken 20.15.

Du kan se med allerede fra klokken 19.45 på DR 1.