Håndboldbrødrene fra Søborg tegner Danmarks fremtid

Håndboldlandsholdets Niklas og Magnus Landin er billedet på både den kommende og rutinerede landsholdsgeneration.

Det er en god ide at lære at svømme, når man bor i nærheden af Utterslev Mose.

Derfor traskede Annette Landin og Vitte Spellerberg sammen til babysvømning i 1989 med drengene Niklas og Lars. Man ved jo aldrig, hvad ungerne roder sig ud i, når de leger omkring vand.

De spæde plask i svømmehallen blev begyndelsen på et af de slags venskaber, som har fulgt familierne lige siden, og som har bundet de to drenge så tæt sammen, at de i dag omtaler sig som papbrødre.

I 1995 sluttede Magnus sig til familien Landin, og da Vitte og Bjørn Spellerberg allerede havde Bo, var der bragt balance i familiernes regnskab over drengebørn.

På det tidspunkt var det ikke til at vide, at familierne Landin og Spellerbergs familietræ havde tre kommende landsholdsspillere i håndbold på vej, men siden 2002 er det blevet til hele 465 landskampe fordelt mellem drengene – og regningen ser langt fra ud til at være gjort op.

Voksede på Oure

KFUM Håndbold var trampolinen, der blev afsættet for Niklas og Magnus Landins håndboldkarriere. Den gamle hal på Nøkkerosevej i Emdrup var stedet, hvor familien Landins timer gik, når de sportsgale drengebørn ikke var indlogeret på Marielyst Skolen i Gladsaxe.

Selv om der er syv års forskel på brødrene hang de sammen gennem barndommen, hvor flere slags boldspil blev testet, og var Niklas Landin ikke endt som en af verdens bedste målmænd, kunne han såmænd være blevet elitesvømmer.

Hos Idrættens Hus i Brøndby, hvor Dansk Svømmeunion og Dansk Håndbold Forbund er naboer, bliver der dog ikke skulet ondt af den grund. Det var nok alligevel for det bedste, når indboet i trofæskabet en dag skal gøres op.

Brødrene Landin hygger i haven.

Fundamentet for Niklas Landins evner som levende mur var allerede blevet støbt i KFUM Håndbold, men det var især under et ophold på den fynske sportsefterskole Oure, at målmandens vingefang for alvor kom til sin ret.

Sammen med sin nære ven Lars tog Niklas Landin et år på Fyn, og her kom der for alvor fart på, fortæller Lars Spellerberg.

- Oure er et fantastisk sted for dem, der kan og vil. Jeg fik lidt for meget, men Niklas fik lige tilpas. Han begyndte for alvor at presse på, tog i styrkelokalet fire-fem gange om ugen, og jeg beundrer ham virkelig for at kunne dedikere sig, som han gjorde dengang.

- Når Niklas sætter sig noget for, så bliver han fandme god til det, og det er meget kendetegnende for ham.

Lillebror samler ind

I dag er brødrene Landin samlet i den tyske storklub THW Kiel, hvor Magnus gjorde sin entre på fløjen i sommer.

Mens Niklas Landins karriere har trukket ham over GOG, BSV og tyske Rhein Neckar-Löwen, så har drømmedestinationen på GPS’en altid været indstillet på Kiel for Magnus.

Som Søborgs nok største Kiel-fan blev storebror Niklas af samme årsag dikteret at bringe en Nikola Karabatic-trøje med tilbage over grænsen, da GOG i 2009 på udebane mødte Kiel i Champions League.

I de yngre år havde lillebrors samling af håndboldklenodier det med at udvide sig proportionalt med storebrors aktiviteter på banen, men sådan har dynamikken altid været, fortæller Lars Spellerberg, der som den eneste af familien Landin og Spellerbergs drenge ikke har gjort håndbolden til en levevej. I stedet følger han sine ’papbrødre’ tæt.

Magnus Landin med Bo Spellerbergs guldmedalje og trøje fra U-VM i 1999. Det er også Bo Spellerberg på billedet i baggrunden.

- Magnus var altid lillebroren, der gerne ville være med inde på værelset, når Niklas og jeg spillede Sega. Han var så stor fan af min storebror Bo, at han bare fik alle hans aflagte albue- og knæbeskyttere, og så rendte han ellers rundt med dem og spillede håndbold for sig selv i stuen eller i haven.

- Han har altid kløet på, uanset hvilken rolle han havde som den yngste i gruppen med mig, Niklas og Bo. Han havde ikke noget problem med at rende i røven på os andre for at følge med. Nu er det så os, der kæmper for at følge med, siger Lars Spellerberg om sin syv år yngre ’paplillebror’.

Landstræneren tippede

Niklas Landins karriere havde allerede kørt på skinner i et par år, da BSV i 2012 sendte ham over grænsen til tyske Rhein Neckar-Löwen. Samtidig boblede det i den yngste Landin, der fra sin position på venstre fløj begyndte at tiltrække sig opmærksomhed hos divisionsklubben HIK.

Faktisk var det den nuværende landstræner, Nikolaj Jacobsen, der tippede sin kollega i Nordsjælland Håndbold, Ian Marko Fog, om lillebror Landins evner.

Nordsjælland var blevet tildelt en plads i håndboldligaen, og skulle på kort tid samle et hold sammen. Kontrakttilbuddet fra det nyudnævnte ligahold fik dog den bekymrede mine frem hjemme i Søborg hos Annette Landin.

- Vi håbede lidt, at det ikke skete, for vi var meget i tvivl om vores lille pus allerede kunne klare sig i ligaen, lyder det med et grin.

Brødrene på tur.

Frygten viste sig dog ubegrundet.

Magnus Landin voksede hurtigt med det ansvar, han blev tildelt, fortæller Ian Marko Fog.

- Man kunne se fra starten, at han ville blive landsholdsspiller. Han var en lidt usikker knægt på 17 år, da han kom, men han arbejdede sindssygt hårdt og havde alle kvaliteterne. Det vigtigste var dog, at han lyttede. Han skubbede ikke ansvaret fra sig og kom med undskyldninger, hvis han brændte et skud.

Kuldegysninger over det hele

Karrieren i det nordsjællandske varede dog kun en enkelt sæson, før KIF Kolding København sendte bud efter den talentfulde fløj med det velkendte efternavn, der med sine knap to meter snildt kunne gå for at være bagspiller.

- Vi prøvede at få ham til at blive, men lige præcis i Magnus’ tilfælde, så havde han et talent, der berettigede ham til at tage springet, siger Ian Marko Fog.

19-årige Magnus Landin havde stadig adresse hos mor og far i Søborg, mens træningen med de nye holdkammerater gik sin gang. Kontrakten med KIF Kolding København blev samtidig et længe ventet håndboldmæssigt goddag til den nære familieven Bo Spellerberg, fortæller Annette Landin.

- Magnus har altid været fan af Bo og kopieret alt det, som Bo kunne. Så da han endelig kom til at stå på banen med ham i en alder af 19 år, mens Bo var 35, var det en smule specielt. Han havde jo fulgt Bo’s karriere tæt hele livet - ligesom os andre.

Bo Spellerberg deler kram efter Magnus Landins studentereksamen i 2016.

På det tidspunkt havde familierne Landin og Spellerberg for længst vænnet sig til at se Niklas og Bo repræsentere Danmark, men da Magnus i 2015 også fik sin debut på landsholdet, blot 19 år gammel, skulle der alligevel blinkes en ekstra gang.

- Jeg kan tydeligt huske de første gange, hvor vi havde kuldegysninger over det hele - man kunne næsten ikke være i kroppen. På en måde er det blevet hverdag nu, for man kan ikke holde til at være oppe i det felt, når Niklas og Magnus er på banen sammen. Om det er på landsholdet eller for Kiel, så håber man bare, at de klarer sig, fortæller Annette Landin, der er vant til at rejse med rundt i Europa, når der er slutrunde.

Meget specielt

Dette VM er tredje slutrunde i træk, hvor brødrene Landin figurerer på det danske holdkort. Og som de seneste mange år bliver det også med familierne Landin og Spellerberg på lægterne undervejs.

For Lars Spellerberg bliver det ikke mindre specielt med årene at følge med. Især ikke, når yngstemanden Magnus også er begyndt at lave bølger i det store bassin.

- Det kan godt være, at min egen bror havde spillet på landsholdet i flere år, men da Niklas kom med, så holdt man lige lidt ekstra med ham - især da Kasper Hvidt stadig spillede. Det samme gør sig gældende nu, hvor Magnus er med. Det er meget specielt.

Tilværelsen som både landsholds- og klubkammerater er allerede blevet hverdag for brødrene, der i det tyske ikke bliver overrendt af familien. Ungerne syd for grænsen har det jo godt, og Niklas sørger sammen med sin kone Liv for, at Magnus ikke skal køre længere end et kvarters tid ud af byen, før han er i velkendte rammer.

For Niklas har livet i udlandet med afsavn, disciplin og nye ansigter længe været en del af jobbet som professionel, men for Magnus er håndbolddrømmen i Kiel første gang, han for alvor er blevet skubbet ud i den dybe ende af svømmehallen.

Derude, hvor det kræver en ekstra indsats at holde hovedet oven vande.

Heldigvis lærer man at svømme, når man vokser op ved Utterslev Mose.

Facebook
Twitter