Ungarsk stjerne klar mod Danmark

Der har været tvivl om det til det sidste, men i dag har Ungarn meldt Nagy klar til kamp.

Laszlo Nagy er blevet meldt klar til opgøret mod Danmark- (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det ungarske håndboldlandshold har siden første opgør ved VM-slutrunden måttet undvære holdets helt store stjerne, Laszlo Nagy.

Højrebacken fra Veszprem pådrog sig i opgøret mod Tyskland en ankelskade, som siden da har holdt profilen ude af turneringen, men nu hvor det hele spidser til, melder Ungarn Nagy klar.

Således skriver IHF på forbundets hjemmeside, at Laszlo Nagy igen er indlemmet i truppen, og det betyder med andre ord, at Ungarns landstræner, Xavi Sabate, kan gøre brug af stjernen i eftermiddagens 1/8-finaleopgør mod Danmark.

Kampen mellem Danmark og Ungarn fløjtes i gang klokken 16.00 og kan ses på TV2 eller følges direkte i LIGA på P3.

Facebook
Twitter