VIDEO Casper U. Mortensen bliver snydt af kæk holdkammerat

Casper U. Mortensen strålede af overskud, men blev sat på plads af Morten Olsen.

Det er kutyme at sende en jublende hilsen ud til bænken, når bolden er sendt i håndboldnetmaskerne.

Derfor løb Casper U. Mortensen også ud mod sine holdkammerater på sidelinjen efter en scoring i kampen mod Egypten.

Desværre for den danske målscorer var den første spiller, han nåede frem til, hans klubkammerat fra Hannover, Morten Olsen

De to har et lille spil kørende, hvor de lader hinanden 'hænge' frem for rent faktisk at gennemføre den highfive, der er lagt op til.

Ydmygende for den der ryger i fælden, og fornøjeligt for den der når at trække hånden til sig.

I denne omgang gik sejren til Morten Olsen, der med et smørret grin kunne sætte sig tilbage på bænken, mens Casper U. Mortensen måtte løbe tilbage i forsvaret med uforrettet sag.

Du kan se det sjove klip øverst i artiklen.

Facebook
Twitter
Emner: