VIDEO Ukendt angolaner laver mirakler i målet: ’Han kunne godt ligne en oldboys-målmand’

Fredag aften skrev Giovane Muachissengue sig på verdenskortet i håndboldsporten med en pragtkamp ved VM.

I kan lige så godt begynde at øve jer på navnet Giovane Muachissengue. Han fik fredag aften sin VM-debut i Royal Arena i København, og det gjorde han med en præstation, der vil blive husket længe.

Målmanden for det angolanske landshold var nemlig en af hovedårsager til, at Angola højest sensationelt slog Qatar i deres første gruppekamp. Vi har samlet hans flotteste redninger i ovenstående video. DR Sportens kommentator kunne heller ikke skjule fascinationen af den imponerende målmand.

- Uden at forklejne manden, så kunne han jo godt ligne en, man møder i en oldboyskamp ude i Dansborghallen sådan en blød tirsdag aften, siger Andreas Kraul efter en fremragende dobbeltredning.

Facebook
Twitter