VM's første store overraskelse: Angola slår sensationelt Qatar efter vild afslutning

Angola vandt overraskende 24-23 over Qatar efter en scoring i kampens sidste sekund.

Angola var ikke spået de store chancer mod Qatar, da de to hold spillede deres første kamp ved VM i herrehåndbold.

Det afrikanske hold overraskede dog alle ved sensationelt at slå Qatar 24-23 efter en kontrascoring i allersidste sekund af opgøret.

Sejren var Angolas første i gruppespillet ved VM siden 2005.

Angola førte gennem det meste af opgøret, hvilket ikke mindst var på grund af holdets målmand Giovany Muachissengue, som leverede adskillige klasseredninger i løbet af kampen.

Du kan her se flere af de flotte redninger, som Angolas keeper diskede op med i løbet af kampen.

Alligevel tog opgøret en drejning til sidste, da angolanerne smed føringen. Det udnyttede de tidligere OL-sølvindere fra Qatar til at sende sig selv på sejrskurs.

Men inden for de sidste 26 sekunder af kampen af udlignede Angola først og nappede så sejren med en scoring lige inden slutfløjt - noget som selvsagt udløste stor jubel i den afrikanske lejr.

Du kan se afslutningen på opgøret mellem Angola og Qatar i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter