PORTRÆT Ordblind landsholdsspiller: Der er ikke noget, der hedder at give op

Rikke Iversen har taget revanche i livet og kan snart kalde sig både skolelærer og VM-håndboldspiller.

- Hvis I vil noget med jeres sport, skal forarbejdet gøres ordentligt.

Forældrenes besked var ikke til at tage fejl af. Som tidligere håndboldspillere forventede de disciplin, vilje og hårdt arbejde af døtrene Sarah og Rikke Iversen. Hver dag. Igen og igen.

Derfor inkluderede sommerferiedestinationerne et fitnesscenter i nærheden, og hvis man ikke orkede at løbe flere intervalløb, ja, så cyklede far eller mor ved siden af og støttede.

Der blev samtidig indført en regel, der hed lektier før håndbold. For man kunne ikke spille på udvalgte regionshold, hvis man ikke havde styr på sin skolegang, lød beskeden fra forældrene.

- At nå landsholdet har krævet blod, sved og tårer, fastslår Rikke Iversen.

Hun er yngste af de to Iversen-søstre, der begge er udtaget til VM i kvindehåndbold i december. Den 24-årige stregspiller har blot spillet lidt over en håndfuld A-landskampe, og forventningen var heller ikke, at hun skulle med til slutrunden i Tyskland.

Billetterne til VM-kampene i Oldenburg var faktisk købt, men det var for at støtte storesøsteren. Knæskaden til stregkonkurrenten Stine Bodholt ændrede dog pludselig decemberplanerne – fra tribune til bane.

- Jeg er altid spændt og nervøs, når jeg er med landsholdet, men det påvirker mig ikke mere, end at jeg sagtens kan håndtere det, siger hun.

Viljen har skabt resultaterne

Hun er med egne ord aldrig blevet kaldt et stort stregtalent, men i stedet har viljen altid været hendes varemærke. Sådan var det også i folkeskolen, hvor topkaraktererne ikke kom af sig selv.

Her fik hun ekstraundervisning i dansk, fordi hun var dårlig til at stave. Hun hadede diktat, som var ”det værste i hele verden”, og hun har ikke tal på, hvor mange gange hun græd hjemme ved køkkenbordet, fordi hun ikke kunne høre ordlyden og stave ordet rigtigt.

Da Rikke Iversen begyndte i gymnasiet kom forklaringen. Efter en obligatorisk stave- og læseprøve blev hun diagnosticeret som ordblind. Det gav hende både ro og forståelse for, hvorfor hun ikke kunne høre eksempelvis dobbelt konsonanter eller endelser.

- Jeg har altid været glad for at gå i skole, og jeg er altid gået op i min skolegang og mine karakterer, og derfor har det været hårdt, når jeg ikke har kunnet finde ud af det, siger hun.

Hun kan ligeså godt været åben omkring sin ordblindhed, påpeger hun, for hun er lidt langsommere end andre, og hun har svært ved at læse egne stavefejl.

- Men så er Sarah jo altid god til at hjælpe mig, bemærker Rikke Iversen om sin storesøster, der er uddannet dansklærer.

I skolen har Rikke Iversen altid haft flair for tal, ligninger og udregninger, men indimellem kan det dog knibe med at tælle rigtigt – i hvert fald hvad angår beklædningsdele.

For en håndfuld år siden gjorde hun sammen med holdkammeraterne sig klar til kamp. Alle var iført ens træningsdragter, men på vej til opvarmningen i hallen opdagede hun dog, at noget manglede. Kampshortsene.

- Jeg nåede heldigvis at tjekke, om jeg egentlig havde taget shortsene på, inden jeg tog bukserne af. Ellers havde jeg nok set ret dum ud, griner Rikke Iversen og fortsætter:

- Siden da har jeg tjekket shortsene hver gang, inden vi går ind på banen. Jeg er nok lidt distræt, og jeg må medgive, at jeg indimellem befinder mig i en anden verden, siger hun.

Familiemenneske med stort F

Til sit forsvar har Rikke Iversen også levet i flere forskellige verdener i sit 24-årige liv. Hun blev født i Københavns nordvestkvarter, men har som følge af faderens arbejde hos IBM boet i både Sverige og Frankrig. Som barn lærte hun derfor at tale både flydende fransk og svensk, inden hun begyndte i folkeskole i Trørød i Nordsjælland.

Den noget anderledes opvækst har ikke betydet noget særligt for hendes væremåde, mener hun, men den har i stedet givet hende et særdeles tæt forhold til far, mor og storesøsteren Sarah, der også er holdkammerat på landsholdet.

- Når man lever i et fremmed land, er man jo meget sammen i familien, og det har betydet, at jeg i dag er et kæmpe familiemenneske. Jeg snakker med mine forældre op til flere gange om dagen, siger hun.

Rikke Iversen i aktion for Silkeborg-Voel. Foto: OLE NIELSEN (Foto: OLe Nielsen)

Forældrene har i de seneste to år boet i Spanien, mens Rikke Iversen i dag bor i et rækkehus i Silkeborg med sin kæreste og sin hund. Siden 2014 har hun spillet for ligaklubben Silkeborg-Voel KFUM, og selvom hun har fundet en ”reservefamilie” fra klubbens sponsorkreds, er der stadig langt til både forældrene i Madrid og storesøsteren, der spiller i Nykøbing Falster Håndbold.

- Når vi er så tætte, som vi er i familien, er det mega svært at være langt fra hinanden. Jeg prioriterer dem over veninderne i sommerferien og forsøger altid at finde tid til et besøg i en friweekend. Det er sindssygt hårdt, og vi tuder hver gang, vi siger farvel, men vi udlever alle fire den drøm, vi helst vil, og det går vi ikke på kompromis med, siger Rikke Iversen.

Går ikke på kompromis

Det er otte år siden, at hun blev diagnosticeret som ordblind, men i dag er Rikke Iversen på vej til at blive færdiguddannet skolelærer i Silkeborg. Hun har tidligere læst erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School, og planen er derefter at tage en kandidatuddannelse i enten ledelse eller økonomi.

- Jeg er opdraget med, at der ikke er noget, der hedder at give op. Når jeg som barn havde svært ved at læse siderne i bøgerne, læste jeg én side, og så læste mine forældre to sider for mig. De blev ved med at støtte mig. Det har jeg taget med mig, siger hun og fortsætter:

- I dag går jeg ikke på kompromis hverken med håndbolden eller studiet. Jeg tror på mig selv, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg også tager en kandidatuddannelse og består med bravur, siger hun.

Rikke Iversen i landsholdstrøjen. Pressefoto. (Foto: Jan Christensen © Jan Christensen)

Foruden viljen og ambitionerne bliver A-slutrundedebutanten beskrevet som en selvironisk, vellidt og ærlig holdkammerat, der aldrig holder mund. Hvor det galoperende snakketøj kommer fra, ved hun ikke, men det er sjældent, hun siger noget, hun ikke kan stå inde for, lyder det.

- Jeg er rigtig god til at dumme mig, men jeg har ikke behov for at være samlingspunktet eller klassens klovn. Det passer mig fint at være den nye i forhold til landsholdet, men jeg håber, at jeg med tiden får noget mere erfaring og bliver en endnu større del af holdet, siger Rikke Iversen.

Det kommende mål er VM-succes i Tyskland, men når livet som håndboldspiller en dag er forbi, har Rikke Iversen allerede nye mål at nå. Hun vil forene skolegang, idræt, socialt samvær, matematik og samfund, ja, alle hendes interesser i et stort projekt.

- Når jeg bliver rigtig voksen – kan man ikke godt sige det sådan – så vil jeg starte min egen idrætsefterskole. Der skal være fokus på alsidighed og inklusion, så vi kan rumme så mange som muligt. Det skal være et sted, hvor alle har lyst til at være uanset idrætsniveau, siger Rikke Iversen, der af sine holdkammerater bliver betegnet som typen, der altid tager sig tid til andre.

- Man skal gøre sig umage, men man skal ikke føle sig mere værd end andre, uanset hvor forskellige og uenige vi er. Det har mange af mine forbilleder i livet altid lagt vægt på, siger hun.

VM i kvindehåndbold spilles i Tyskland fra den 1.-17. december. Danmark skal i Gruppe C møde Brasilien, Japan, Montenegro, Rusland og Tunesien. Alle Danmarks kampe kan følges live i tekst, video og billeder på dr.dk/sporten, høres direkte i LIGA på P3, eller ses direkte på enten DR1 eller TV 2.

Facebook
Twitter