PORTRÆT Stortalent fik afgørende opkald i forældrenes bil: En drøm for mig

"Drengepigen" Kristina Jørgensen er udråbt som Danmarks stortalent, men det tynger ikke den 19-årige VM-debutant.

Der findes telefonsamtaler, hvor tiden forsvinder i en rus af kammeratlig hyggesnak, røverhistorier og gode grin. Der findes også telefonsamtaler med sælgere og bureauer, hvor tiden ikke går hurtigt nok.

Og så findes der telefonsamtaler, hvor tiden står helt stille i et øjeblik af forandring.

Sent på aftenen mandag den 6. november modtog Kristina Jørgensen sådan et opkald. Hun sad på passagersædet i sine forældres Mercedes på vej til barndomshjemmet i Horsens efter en udebanekamp, da telefonen ringede.

Nummeret var ikke indtastet i telefonbogen.

- Tillykke med sejren, lød det først fra manden i den anden ende af røret med henvisning til Kristina Jørgensen og Viborgs udebanesejr i Randers.

Derfra kan hun ikke rigtig huske, hvad landstræner Klavs Bruun Jørgensen sagde til hende. Det var vist noget med, at hun havde præsteret godt i både Viborg HK og på ungdomslandsholdet.

Derfor skulle hun nu have chancen på A-landsholdet ved VM i Tyskland.

- Det var stort. Mine forældre kunne godt fornemme, hvad der blev sagt i samtalen, og da Klavs sagde farvel og på gensyn, jublede vi alle tre helt vildt i bilen. Mine forældre var så stolte. Det var en megadejlig oplevelse, siger Kristina Jørgensen.

Hun skulle egentlig have overnattet hos forældrene i Horsens for at tage til København dagen efter og hente sit visum, så hun kunne tage med ungdomslandsholdet til Rusland i december.

Men den plan blev ændret.

- Jeg har ikke tænkt ret meget på A-landsholdet, men jeg erkender gerne, at det altid har været en drøm for mig at komme med, siger hun.

Trives i pres

Det er nu knap en måned siden, at landstræneren udtog stortalentet til slutrunden på trods af, at hun på det tidspunkt aldrig havde spillet en A-landskamp.

Men med 43 mål og 22 målgivende afleveringer i klubtrøjen i efteråret samt en udstråling og et vovende gåpåmod, der ikke matcher en normal teenager, kunne Klavs Bruun Jørgensen ikke se bort fra Kristina Jørgensen.

Kristina Jørgensen har haft en god halvsæson i Viborg HK. (Foto: OLe Nielsen)

Derfor kom hun med i VM-truppen til sin egen store overraskelse, men uden hverken at mærke den mindste smule nervøsitet eller at have efterrationaliserende tanker om, hvorvidt hun var god nok.

- Jeg trives under pres. Det gør mig ikke noget, at folk forventer, at jeg og holdet skal præstere hele tiden, siger hun.

Presset kender hun fra klubholdet Viborg HK.

De mangedobbelte danske mestre så potentialet i bagspilleren og hentede hende til domkirkebyen før sæsonen efter flere gode år i amatørklubben Skanderborg, hvor Kristina Jørgensen betalte kontingent for at spille.

Klubskiftet inkluderede i den grad en omvæltning. Fra bundprop i ligaen og med hver en sejr som en sensation til forventningspres, fankultur og fokus på medaljer. Alt sammen med ’stortalent-skiltet’ klistret fast på ryggen.

- Jeg er glad for, at folk mener, jeg er talentfuld, men forventningerne til klubben og mig selv, tager jeg stille og roligt. Der er intet, der har ændret sig i min familie eller vennekreds. Nu spiller jeg bare i en større klub og på landsholdet, siger hun.

Siden hun var fem år, har hun spillet håndbold. Efter at have gået til både svømning, gymnastik og fodbold valgte hun i 7. klasse at satse på harpikssporten, idet det for hende var den sjoveste sportsgren, og her veninderne var.

Arbejder i pandekagebod

Sport har altid haft en central plads i familien Jørgensen fra Horsens, hvor datteren Kristina voksede op som den næstyngste – og eneste pige – i en søskendeflok på fire.

At leve blandt tre fodboldbrødre gav både knubs og kram, men også en hårdførhed i måden at anskue verden på.

- Jeg er nok blevet lidt en drengepige. Mine brødre har skolet mig som person på en anden måde, end hvis jeg havde tre søstre. Vi har haft en del slåskampe, siger hun og uddyber.

- Jeg var aldrig hende, der fik det sidste stykke kage på køkkenbordet. Som den eneste pige måtte jeg kæmpe for at få min vilje. Det har lært mig aldrig at give op og ikke at tage tingene så tungt, siger hun.

- Men det er vigtigt for mig at sige, at jeg havde en fantastisk barndom, understreger hun.

Kristina Jørgensen flyttede i sommer bopælen til Viborg efter at have pendlet fra Horsens til Aarhus i de seneste fire år som Team Danmark-elev på Marselisborg Gymnasium.

I Viborg bor hun med sin kæreste, der spiller på håndboldklubbens herrehold.

Foruden at være liga- og landsholdsspiller arbejder Kristina Jørgensen en håndfuld gange om måneden i kaffebaren og i pandekageboden ved Viborg Street Food.

Hun nyder den sociale afveksling og elsker at bruge tid på madkunsten. Også i hjemmet.

- Det er hyggeligt at stå i køkkenet med veninderne og bage grovboller eller lave god mad fra bunden. Som håndboldspiller er der i perioder meget fritid, og for mig er madlavning en god måde at koble af på, siger Kristina Jørgensen, der af sine nærmeste bliver betegnet som en ung husmor-type.

- Men jeg går meget op i, hvad jeg spiser, konstaterer hun.

Vigtigheden af at have en fysisk stærk og atletisk krop er nemlig afgørende for det unge stortalent, der altid har haft et specielt forhold til styrketræning.

Mens mange andre elitesportsudøvere gerne vil overstå timerne i fitnesslokalet så hurtigt som muligt for i stedet at komme ud på banen, er Kristina Jørgensen næsten forelsket i håndvægte og træningsmåtter.

- Jeg elsker at holde kroppen i god form. Når der er kamppause henover sommerferien eller i julen, så styrke- og løbetræner jeg næsten hver dag. Jeg kan ikke lade være, siger hun.

Effekten af træningen mærker hun på håndboldbanen, hvor hun oplever et stort overskud ved at kunne holde sin modstander i mand-mand-duellerne.

- Det vil man forhåbentlig kunne se til VM, griner hun.

Danmark spiller søndag sin anden kamp ved VM mod Japan. Kampen spilles klokken 20.30 og kan ses på TV 2, høres i LIGA på P3 eller følges i live tekst og video på dr.dk.

Facebook
Twitter