VIDEO Chok på chok ved VM

Der var flere store overraskelser i lørdagens VM-kampe i håndbold, hvor flere favoritter måtte se sig besejret.

Det blev en førstedag ved VM, der bød på flere store overraskelser.

I Danmarks gruppe tørnede de tidligere verdensmestre fra Brasilien sammen med de kommende VM-værter fra Japan, der har danske Ulrik Kirkely som træner.

Japanerne var meget tæt på sensationen og førte kampen i 58 minutter, men måtte nøjes med 28-28. Ikke desto mindre en meget overraskende resultat. Se video fra kampen over artiklen her.

I Gruppe A var der også en gedigen overraskelse, da Frankrig tabte til Slovenien, der vandt med cifrene 24-23.

I samme gruppe vandt Rusland en klar sejr på 36-16 over Tunesien.

Den overraskelse ville man åbenbart ikke stå tilbage for i Gruppe B, hvor Polen formåede at besejre Sverige.

Polakkerne topper dermed gruppen sammen med Tjekkiet, der noget mere forventeligt slog Argentina 28-22.

I Gruppe D kom det bag på de færreste, at Serbien formåede at slå Kina, omend cifrene blev ret voldsomme. 43-23 endte det i den målfest.

Gruppe D bød dog også på lidt af en overraskelse, da Sydkorea besejrede Holland, der har danske Helle Thomsen som træner, med cifrene 24-22.

Du kan få et overblik over samtlige grupper og stillingerne på ved at klikke her.

Facebook
Twitter