VIDEO Plankeværket Toft: Se de fem bedste redninger fra mirakelkampen

Sandra Tofts enestående præstation mod Tyskland er blevet samlet sammen i en video med de fem bedste redninger.

Når målvogtere har en redningsprocent på omkring de 40, så har de stået en virkelig god kamp. Søndag aften stod Sandra Toft med en redningsprocent på vanvittige 52.

Hun var derfor en af hovedårsagerne til, at Danmark formåede at slå de tyske værter ud med cifrene 21-17.

Og selvom hele kampen var fyldt med gode redninger fra hendes side, så har vi valgt fem af de bedste ud i en video.

Danmarks næste kamp er på tirsdag, når de møder Sverige. Kampen vises på TV 2, men du kan også lytte til kampen i LIGA på P3 eller følge den i live tekst og video herinde på DR.dk.