VIDEO Pyha! Louise Burgaard ikke alvorligt skadet

Højrebacken vrikkede om på anklen, men det kan fikses med tape.

Der blev meget stille i hallen, da Louise Burgaard tirsdag aften blev liggende på halvgulvet i kampen mellem Danmark og Tunesien. Den dansk højreback vrikkede om på anklen og så ud til at være i store smerter.

Kort efter fik hun bundet anklen grundigt ind, og et smil kom tilbage på læberne. Burgaard regner da heller ikke selv med, at det er noget, der bliver et problem fremadrettet i VM-turneringen.

- Jeg træder op på en fod, idet jeg skal til at løbe hjem. Det var sindssygt ærgerligt, men jeg har prøvet det mange gange, så den skal bare tapes godt op, siger Louise Burgaard til DR.

- Det er sådan noget, man ved, hvad er. Den er lidt øm og måske lidt hævet, men med den rette optapening skal det hele nok gå, og så man kan man jo ikke lade være med at smile, sådan som vi spiller i dag (i går, red.), siger hun.

Danmark spillede en forrygende kamp mod Tunesien over vandt overbevisende 37-19. Du kan se et fyldigt sammendrag af kampen her.