Althea Reinhardt redder, redder og redder mod Congo: 'Det er helt vanvittigt'

Althea Reinhardt stod som en vaskeægte mur i første halvleg mod Congo.

Var det Althea Reinhardt, eller var det et plankeværk, der stod i midten af det danske mål i første halvleg mod Congo?

Godt nok var det førstnævnte, der stod mellem stængerne, men fra stregen agerede hun fuldstændig som et menneskeligt plankeværk.

I løbet af kampens første 25 minutter havde Althea Reinhardt nappet hele 12 af Congos afslutninger, og det gav hende en redningsprocent på svimlende 68.

De mange redninger fik da også DR Sportens håndboldkommentator Helle Thomsen til at rose målvogterens præstation til skyerne.

- Det er helt vanvittigt, siger Helle Thomsen.

Du kan se et udpluk af Althea Reinhardts redninger i videoen i toppen af artiklen.

Landsholdets anden målvogter, Sandra Toft, spillede hele anden halvleg, og hun nåede da også at gøre sig bemærket med flere flotte redninger. En af hendes mere bemærkelsesværdige kan ses i videoen neden for.

Danmark endte med at vinde 33-18 over Congo. Højdepunkterne fra opgøret kan du se her.

FacebookTwitter