Danmark vandt som ventet, men det var Mia Rejs skrig af smerte, der sad i kroppen bagefter

Mia Rej måtte bæres fra banen med en grim knæskade i Danmarks sejr over Tunesien ved VM i håndbold.

Der lød et skrig. Et af dem, man slet ikke vil høre - og så blev der helt stille.

Mia Rej lå på gulvet, vred sig i smerte og rakte ned mod højre knæ. På bænken sad tydeligt berørte holdkammerater og holdt om hinanden. Simone Petersen gav Rikke Iversen en krammer, Anne Mette Hansen gemte ansigtet i sit håndklæde.

Kort forinden var Rej ramlet sammen med Mette Tranborg, som - helt utilsigtet, uheld i yderste potens - landede ned over holdkammeratens ben, og derfra stod det ret hurtigt klart, at der skulle vinkes ud mod hjørnet.

Ind kom båren. Samtidig sås det, hvordan tårerne pressede sig på i den danske lejr.

Danmarks VM-åbningskamp skulle have været et festfyrværkeri af lækkerier, overskud og knyttede næver. I stedet blev den alt det, man kunne have frygtet på forhånd. En storsejr på 34-16 over Tunesien. Helt som ventet.

Men det var Mia Rejs skrig på gulvet i Granollers, som satte sig i knogler og marv denne torsdag aften.

Rikke Iversen var tydeligt berørt af Mia Rejs skade. De to er holdkammerater hjemme i Odense Håndbold. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Vi plejer at præmiere initiativ, og der var da også prisværdigt, hvordan det tunesiske forsvar forsøgte at have to backs til at ligge og flagre rundt ude i den dybe ende af forsvarsbassinet. Ret tidligt stod det dog klart, at de var nået ud, hvor de ikke kunne bunde.

For når så de to tilbageværende i midten af Tunesiens forsvar dansede fuldstændig ude af takt, var der åbent hus, da Line Haugsted kom blæsende i andenbølgen og bragede Danmark foran 3-1.

Trådte de i stedet frem, blev Kathrine Heindahl overdynget med indspil. Ikke som tidligere, hvor kvindelandsholdet har haft hang til at bruge stregen som skraldespand. Nej, det var velovervejet og veleksekveret. Fem på fem noterede Heindahl sig for, da hun scorede til 12-4, tøffede ud på bænken og blev erstattet af Rikke Iversen.

I bagkæden valgte Jesper Jensen også at ryste posen forholdsvis tidligt. Først hed det Anne Mette Hansen, Mia Rej og Louise Burgaard. Siden Mie Højlund, Mia Rej og Mette Tranborg.

På nær ti minutter med lidt for mange tekniske fejl gav det ikke udslag på tavlen. Stensikker pauseføring på 16-8.

En svær følelsesmæssig opgave for danskerne

Anden halvleg var to minutter gammel, da alt luft blev suget ud af håndboldarenaen og Rej gik i gulvet. Det fik en til at tænke.

Med al respekt. Det handler om at vinde og ikke bare om at være med ved et VM.

Men når håndboldbosserne i febervildelse har valgt at udvide fra 24 til 32 deltagende nationer for at udbrede sporten, blev man altså i tvivl om, for hvis skyld vi satte os til rette oppe på tribunens billige rækker og så Danmark gennemtæve Tunesien.

Der skulle skydes hul på en VM-slutrunde med rød-hvide briller, jovist, men man sad mest af alt og frygtede, at noget ville gå galt. En skade. Og det skete.

Skulle det virkelig være sådan? Åbenbart.

Vi vidste jo godt, at Danmark var både hurtigere, større og stærkere end tuneserne. 28-11 efter 49 minutter. Intet at rafle om. Overhovedet.

Selv med tankerne et helt andet sted - hos Mia Rej - lagde håndboldkvinderne yderligere afstand til Tunesien. Slutrundedebutanten Simone Petersen kom ind for at holde snor i angrebet, og det lykkedes hun med. Den 24-årige, yderst håndboldbegavede playmaker var udset til en specialist-rolle ved VM. Jesper Jensen forlængede arm i syv mod seks-spillet.

Nu ser det unægtelig ud til, at Herning-Ikast-spilleren får endnu mere ansvar.

FacebookTwitter