Dansk målmand øjenvidne til revolution: 'Det var umuligt at skrue bolden den vej'

Skruebolden, som altid begejstrer publikum, revolutionerende håndboldsporten i 1979.

Emil Jacobsen modtager bolden helt nede ved baglinjen, men formår alligevel at sende kuglen i kassen.

Den danske fløjspiller løser en nærmest umulig situation med en skudvariant, som måske mere end nogen anden kan begejstre et håndboldpublikum.

Skruebolden. Et lille svirp med håndleddet, og bolden stryger udenom om den sagesløse målmand.

Skuddet, også kendt som en ’Karshakevich’ er i dag et velkendt redskab i værktøjskassen hos de fleste håndboldspillere, men sådan har det ikke altid været.

Se Emil Jacobsen skrue bolden i mål i Danmarks første VM-kamp mod Belgien i videoen øverst i artiklen

Skruebolden dukkede først for alvor op i international håndbold i 1979, da der blev spillet ungdoms-VM i Danmark. Her figurerede Alexander Karshakevich på den sovjetiske venstrefløj, og den unge bellarusser havde pakket andet end skiftetøj og drikkedunk i gymnastiktasken.

Tiden op til slutrunden havde han nemlig brugt på at øve den skruebold, som senere kom til at bære hans navn, og som ifølge forfatter til flere bøger om håndboldens historie, Thomas Ladegaard, var med til at ændre fløjspillet for altid.

- Det er næsten svært at overdrive, når man siger, det var en revolution af fløjspillet. Det var en åbenbaring, han troppede op med, for man havde simpelthen ikke set den type skruebold før, fortæller Thomas Ladegaard.

Se Aleksander Karshakevich lave en skruebold ved Ungdoms-VM i 1979:

Aleksander Karshakevich bor på daværende tidspunkt i den belarusiske by Minsk, og det var her, han i en gammel mørbanket gymnastikhal i timevis stod og legede med bolden. Testede dens evner til det yderste.

- Alle der har stået med en bold i hånden, kender følelsen af gerne at ville få den til at spinne. Og måske det er den sovjetiske disciplin, der spiller ind, for han har bare stået i timevis og øvet sig på, hvad han kunne få bolden til, fortæller Thomas Ladegaard.

Og at øvelse gør mester, fik verden at se til slutrunden i 1979, da Karshakevich pakkede en gave ud, som sidenhen har tryllebundet tusindvis af håndboldelskere.

Gaven faldt dog ikke i god jord dengang, fortæller Thomas Ladegaard. I hvert fald ikke hos alle spillere.

- Der er jo klip af målmænd, som gør alt, hvad de har lært, og alligevel bare ser bolden ryge forbi dem gang på gang. De var simpelthen i vildrede, så det var en kæmpe nyskabelse i håndboldsporten.

Dansk målmand var vidne til fløjspillets revolution

At være i vildrede kan Per Vandbæk i den grad tale med om. Han var målmand på det danske ungdomslandsholdhold til slutrunden i 1979, og han havde fornøjelsen af Alexander Karshakevich i semifinalen mod Sovjetunionen.

Eller fornøjelse er måske så meget sagt. Karshakevich og Sovjetunionen slog nemlig danskerne 27-21, og selvom Vandbæk ikke husker, om han blev passeret af en skruebold i semifinalen, selvom han medgiver at sandsynligheden er høj, husker han tydeligt, at det danske hold under slutrunden snakkede om den nye skudvariant.

- Den gang var video ikke så udbredt, men der var nogen stykker, som havde set det, fortæller Per Vandbæk.

- Der blev snakket meget om, at der var kommet det her banebrydende skud. Men det eneste, de kunne forklare, var, at han kunne skrue bolden den anden vej.

Per Vandbæk (venstre) var i en årrække målmandstræner i Bjerringbro-Silkeborg, hvor han blandt andet har givet landsholdsmålmand Niklas Landin gode råd om, hvordan man stopper en skruebold. (Foto: © Sisse Dupont, Dupont Sisse Jyllands-Posten)

For det var nemlig det, Karshakevich gjorde. Skruede bolden den anden vej. Målmændene var på det tidspunkt vant til at højrehåndede spillerne kunne skrue bolden fra venstre mod højre.

- Vi tænkte bare, at det kunne ikke lade sig gøre. Det var umuligt at skrue bolden den vej, husker Per Vandbæk.

Og skulle man have en chance med den nye skruebold, blev man nødt til at pakke alt, hvad man havde lært, væk.

- Man skulle have bly i stængerne, for man skulle ikke løfte benet selvom, det var det, man normalt ville gøre. Hvis man gjorde det, så skruede han bolden forbi én.

Trækker tråde op til i dag

Spillerne fra VM-slutrunden i 1979 er for længst gået på håndboldpension, men skruebolden lever i bedste velgående, og selvom den altid får et bifald med på vejen, så handler skruebolden langt fra kun om applaus fra tilskuerne.

Op gennem 80’erne og 90’erne blev skudvarianten forfinet, og i dag findes der næppe en fløjspiller, som ikke har skruebolden som standardrepertoire, fortæller Thomas Ladegaard.

- Det, som skruebolden kan, er jo, at udover den har noget wow-faktor, så er det en enorm effektiv afslutning. Det er altså ikke bare en show-ting, men en afslutning som i mange situationer er det mest oplagte valg.

Se skrueboldens udvikling fra de tidlige 90'ere frem til nu:

Det er en konklusion, Per Vandbæk deler. Efter sin aktive karriere har han en lang årrække været målmandstræner for blandt andet Bjerringbro-Silkeborg i den bedste mandlige håndboldrække og på det danske landshold.

Lige nu er han tilknyttet trænerteamet på det saudiarabiske VM-landshold, som har danske Jan Pytlick som cheftræner, og selvom der efterhånden er gået 43 år siden Karshakevich introducerede skruebolden, er mange af de teknikker, man arbejde på dengang, stadigvæk gældende.

- Skruebolden er jo blevet udviklet meget gennem tiden, især fordi fløjspilleren har udviklet deres teknik helt vildt, fortæller Per Vandbæk.

- Men dengang handlede det om at finde sin position på gulvet, og det arbejder man faktisk stadigvæk med den dag i dag. Ikke at åbne for meget i benene.

Næste gang Emil Jacobsen og resten af de danske spillere har muligheden for at sende en skruebold afsted er lørdag, når Danmark møder USA.

Kampen spilles klokken 20.30 og kan ses på DRTV og DR1, høres i LIGA på P4 eller følges her på dr.dk.