Er du nogensinde gået over stregen? Konen, kometen og kollegaen interviewer Danmarks landstræner

Jesper Jensen svarer på spørgsmål fra personer, han kender. Om barndommen, temperamentet og kloge håndboldeksperter.

(Foto: Bo Amstrup © Scanpix. Grafik: Maria Eriksen Volthers)

Hvis du triller forbi familien Haandbæk Jensens grå-sorte murstenshus i de sene nattetimer og ser lyset stå tændt i stuen, kan du være heldig at skimte en dansk kvindelandstræner sidde og bygge med sønnens legoklodser.

Det har Jesper Jensens søster fortalt mig.

Jeg ved også, takket være Mathias Gidsel, at den ellers pæne, velfriserede herre engang i raseri smadrede en dør i håndboldhallen - og at det, uheldigvis, var direkte ind til dommernes omklædningsrum.

Til dette interview er det nemlig ikke journalisten, der stiller spørgsmålene. De kommer i stedet fra personer, Jesper Jensen kender og har mødt på sin vej.

Fik foreningsliv og fællesskab masseret ind

Det første spørgsmål er fra Merethe Sørensen, som var en af frivillighedens stolte krigere i Jesper Jensens barndomsklub, Hjortshøj-Egå Idrætsforening.

Da landstræneren var barn, stod hun også for driften af hallens cafeteria. Bølgepomfritterne og det røde saftevands utømmelige kilde.

Det fascinerer Jesper Jensen at dyrke dyderne fra foreningslivet, og der er særligt to ord, han forsøger at banke ind i hovederne på håndboldkvinderne: ordentlighed og ydmyghed.

Så hvis en landsholdsspiller forlader spisesalen uden at bære sin tallerken ud og sætte stolen på plads, kan de godt forvente en reprimande.

(Foto: (privatfoto))

Ovenstående holdbillede agerer springbræt til den næste stikvej på ruten. Og ja, nummer to fra venstre på forreste række er i dag landstræner for Danmarks håndboldkvinder.

Han ligner jo sig selv.

Denne gruppe drenge tilbragte Jesper Jensen rigtig mange timer med som ungdomsspiller og en af dem, Kasper Holmboe, er ophavsmand til det næste spørgsmål.

En velovervejet snor i temperamentet

I sin egen karriere tilbragte Jesper Jensen 13 sæsoner i Skjern Håndbold, og med 457 kampe opnåede han legendestatus derude vestpå. Børn og unge så op til ham, også en dengang lille knægt ved navn Mathias Gidsel.

I ved nok, ham der i januar vandt VM-guld med håndboldherrerne.

Faktisk var idoldyrkelsen så stor, at Gidsel under sin konfirmation trak i en grøn Jesper Jensen-trøje.

Ventilerne til temperamentet forsøger kvindelandstræneren at skrue på med omhu. Og nej, det er ikke altid, det lykkes, erkender han blankt.

Som rettesnor minder Jesper Jensen sig selv om, at han er leder for en gruppe. En spiller kan godt have en dårlig kamp og trække sig. Dén går ikke som træner.

(Foto: Privatfoto/Palle Hedermann)

Modsat mange andre landsholdsspillere blev Jesper Jensen hele karrieren i Danmark. Og det skyldtes langt fra, at det skortede på tilbud fra det store udland.

Den beslutning vil kollegaen, herrelandstræner Nikolaj Jacobsen, gerne høre, om han fortryder.

Jesper Jensen var late bloomer og da udlandet ringede på dørklokken i Esbjerg, havde han og hustruen Lotte allerede bygget redde og stiftet familie. De blev enige om, at det var den rigtige beslutning at blive hjemme.

Når han mærker efter i maven i dag, er følelsen den samme.

Kunsten at bygge det højeste tårn

At agere landstræner svarer til at være evig førstevælger på boldbanerne i det store spisefrikvarter. Jesper Jensen sætter holdet.

Det udvælgelsesløb har hans søster, Trine Nielsen, selv været en del af, da hun med kvindelandsholdet vandt både EM- og OL-guld.

I dag er Trine Nielsen håndboldekspert hos TV3 Sport og derfor også nysgerrig på, hvilke kriterier den nuværende landstræner vælger sine spillere ud fra.

En mand med meninger, ham Jesper Jensen. Det havde han også som spiller, forsikrer tidligere landsholdsfløj Lars Christiansen. Han var værelseskammerat med Jensen, når håndboldherrerne drog til slutrunder.

Halvandet år inde i sin tid som landstræner oplever Jesper Jensen en stor åbenhed blandt de danske spillere. Hvis der er et problem, rækkes fingeren i vejret. Det er en af de store forskelle på herre- og kvindehåndbold, lader han forstå.

Herrerne lukker i og tror partout, at de kan klare alt selv. Det er positivt i nogle henseender, men i en VM-trup er det skidt, når man arbejder sammen om at nå et fælles mål.

Turistminister? Nej tak!

Da Jesper Jensen forlod hjemstavnen i slutningen af teenageårene, gik turen til Esbjerg. Det var her, at han mødte sin hustru, Lotte Haandbæk, som var en profil på kvindernes ligahold i byen.

Med fare for at udfordre husfreden tillod hun sig også at stille sin mand, landstræneren, et spørgsmål.

Jesper Jensen spillede 120 kampe på landsholdet. Han var blandet andet med til at vinde den første guldmedalje på herresiden, da Danmark blev europamestre i 2008. (Foto: Ernst van norde © Scanpix Danmark)

Der var da et par gode spørgsmål undervejs, konstaterer Jesper Jensen med et smil.

Udgangsreplikken, før han sætter kurs mod et værelse for at finde Mathias Gidsels første autograf. Inden da får trøjen fra barndomsklubben HEI lige et ekstra klem.

Foreningsliv og fællesskab fylder stadigvæk, selvom han i dag står på toppen af håndboldbjerget. Og familien.

Lur mig, om ikke postkassen står samme sted i Esbjerg, hvis vi kører forbi igen om nogle år. Og sker det i de sene nattetimer, kan vi måske være heldige at skimte et legotårn ude fra parcelhusvejen.

Jesper Jensen har siden marts 2020 været landstræner for Danmarks håndboldkvinder. (Foto: Claus Fisker © Scanpix Denmark)
FacebookTwitter