- Det er rigtigt! Hvor ved du det fra?!

Simone Petersen griner overrasket og med munden på vid gab. Den 24-årige landsholdsspiller har et blødt punkt for hunde. Vores små, firbenede, vamsede venner.

Det er det sjove ved at trykke gamle holdkammerater på maven. Af og til kommer der en bøvs. Men journalister afslører aldrig deres kilder, må Simone Petersens nysgerrighed nære sig med.

I stedet konstaterer vi, at debutanten torsdag aften fik sine første slutrundeoplevelser mod Tunesien. Det gik ganske fint, uden tvivl, og med tanke på Mia Rejs knæskade og efterfølgende exit, bliver det ganske givet til endnu mere både spilletid og ansvar ved dette VM for playmakeren fra Herning-Ikast.

- Hvis jeg får muligheden for at få flere minutter, så tager jeg dem gerne, og jeg føler mig klar til at gå ind og løfte den opgave og gøre mine medspillere gode, siger Simone Petersen.

Sport er barskt og befriende på samme tid. To-i-en. Når nogen træder af, træder andre til, og i morgen er der også en dag, hvor koldt og kynisk det end kan lyde. VM-turneringen buldrer ufortrødent videre, næste opgave Congo, dog nu med flere øjne rettet mod Simone Petersen.

- Jeg er egentlig ret rolig i det. Jeg er godt tilpas på holdet og vidste, hvilken rolle jeg gik ind til. Det kan godt være, at det ændrer sig, og hvis det sker, er jeg klar til at give den gas, siger hun.

En kreativ og finurlig spilstyrer

Det er pudsigt, at Simone Petersen selv bruger ordet 'rolig'. Det gør flere af holdkammeraterne - nuværende som tidligere - også, når de skal beskrive hende.

Og dog. Skindet bedrager, mener stregspiller Rikke Iversen, der boede med Simone Petersen, da landsholdet i sommer havde træningssamling.

- Selvom Simone virker stille, har hun virkelig en syg humor. Men det er meget fedt, griner Iversen.

- Og så er hun meget kreativ i sit spil. For en stregspiller som mig, der ikke er så kreativ, er det fedt at se de finurligheder, hun kan lave på banen. Samtidig er hun også sin egen største kritiker. Det skal man ikke være i tvivl om. Hun stiller store krav til sig selv.

Det ses også på ambitionerne. Jovist, Simone Petersen drømmer naturligvis om at få en hund, helst en samojed, men ellers sigter hun mod den store scene. Den slags rimer som regel på fast landsholdsplads og bærende rolle.

Skal man tro Mie Højlund har holdkammeraten da også et hoved, der matcher de mål.

- Simone har en håndboldhjerne, som jeg sjældent har set. Hun opfanger mange ting i spillet og er enormt dygtig til at sætte andre op. Hun er kreativ og god til at få sine idéer ud på banen, siger Højlund.

Imponerende uimponeret

I håndboldmiljøet har man et udtryk, der hedder en plusspiller. De spillere, som - hvis man ser på bundlinjen efter to gange 30 minutter med hænderne dyppet i harpiks - altid kommer ud på den anden side med flere gode end dårlige aktioner på samvittigheden.

Sådan en er Simone Petersen. Jesper Jensen tror aldrig, at hun udvikler sig til en målmaskine, den fødte topscorer, men kast hende ind i bagkæden hos et hvilket som helst europæisk tophold og se derfra tingene gå op i en højere enhed.

Hun trækker de omkringsstående i den rigtige retning og gør, at de også står tilbage med plusser til sidst.

- Jo større scene, jo bedre spiller hun også. Jeg er rimelig rolig omkring hende og er helt sikker på, at hun nok skal få en slutrunde, hvor rigtig mange hjemme i stuerne bliver blæst bagover, siger Jesper Jensen.

Herunder sætter Jesper Jensen ord på slutrundedebutanten Simone Petersens kompetencer:

Landstræneren kalder hende samtidig kølig og roser evnen til at klare de opgaver, han kaster i hendes retning.

- Noget af det vigtigste, Simone skal tage med nu, er hendes coolness. Og det har hun rigtig, rigtig meget af.

- Hvis man skal lægge ansvaret over i hænderne på så ung en spiller, vil jeg gerne gøre det i hendes, siger Jesper Jensen.