Hvad snakker du om, Nikolaj? Forstå, hvad landstræneren mener med 'Barca højre'

Timeouten kan være det rene volapyk, hvis man ikke kender til håndboldvendinger.

Det er med at holde tungen lige i munden, når landstræneren smider sit timeout-kort. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Tyggegummi i munden, høj musik i hallen og Barca højre i næste angreb.

Det er forståeligt, hvis timeouten kan være svær at følge med i, når Nikolaj Jacobsen på kort tid skal forsøge at vende en håndboldkamp.

For håndbolden har på en måde sit eget sprog. Med angrebssystemer med forskellige navne skal Mikkel Hansen og kompagni forsøge at lirke modstanderens forsvar op og sende Danmark på sejrskurs.

Hør en af Nikolaj Jacobsens timeouter fra VM-finalen mod Norge i 2019:

Men hvad betyder det egentlig, når Danmark i næste angreb kører Barca højre, og hvor er det brede punkt?

DR Sporten klæder dig på med en introduktion til de mest almindelige systemer og vendinger i håndbold. I angrebet såvel som forsvaret.

Barca

Barca er nok det mest komplicerede angrebssystem at forstå, da det giver mulighed for flere ting. Det primære formål er at få skilt forsvaret en smule ad, så backerne kan komme i en-mod-en situationer.

Krydset bliver sat i gang af playmakeren, der går til en af siderne og afleverer til modsatte back. Backen søger enten selv mod mål eller afleverer til den anden back, der i mellemtiden har søgt mod midten af banen for at gå mod mål.

Et Barca-angreb vil typisk ende i et skud fra en af de to backer eller et indspil til stregspilleren.

Russerscreening

En russerscreening er en stregspillers redskab til at skabe plads på stregen. Stregspilleren stiller sig i vejen på den ene eller anden side af en forsvarsspiller og skaber sig derfor plads til et indspil og en eventuel afslutning.

Stregen stiller sig med siden til spillet, så ryggen af stregspilleren rammer skulder/hofte på forsvarsspilleren. På den måde kan stregspilleren skærme forsvarsspilleren.

Rundgang

Vi er vant til at se stregspilleren mosle rundt inde på stregen, men når der er tale om en rundgang, er sagen for en stund en anden. Her bruger man stregspilleren til at sætte en af backerne i scene.

Stregspilleren forlader stregen, modtager bolden fra playmakeren og spiller bolden videre til en back. Når stregen har afleveret bolden søger han tilbage mod stregen.

Det fokus, som stregspillerens retur til stregen tager fra forsvaret, skal udnyttes af den modsatte back, der i løb mod mål modtager bolden og søger skud.

5-1-forsvar

Man ser oftest såkaldte 'flade forsvar' eller 6-0-forsvar, hvor alle seks forsvarsspillere dækker tæt på stregen. Men når man som Danmark har en spiller som Mikkel Hansen, der har det med at score mange mål, kan modstandernes forsvar ty til andre midler.

Et 5-1-forsvar er et offensivt forsvar, hvor man sender én af de seks forsvarsspillere længere frem på banen for at lukke ned for en af de tre bagspillere og for at ødelægge rytmen i modstanderens angreb.

En skæv 5-1 betyder, at den fremsendte forsvarsspiller dækker til en af siderne for at lukke en back ned. For eksempel Mikkel Hansen på venstre back.

2'eren, 3'eren og 4'eren

Det er ikke tv-kanaler, men derimod forsvarsspillere, man taler om om, når der er fokus på 2'eren, 3'eren og 4'eren.

2'erne er de personer, der dækker backerne (nummer to fra en af siderne).

3'erne er nummer tre fra en af siderne, altså de to, der dækker i midten. Midterforsvaret.

Fløjene kan man kalde 1'erne, mens 4'eren er nummer fire fra venstre (den højre 3'er).

Det brede punkt

Det brede punkt er Nikolaj Jacobsen særligt glad for at nævne. Der er tale om backernes udgangsposition i angrebet.

Når landstræneren vil have sin back ud på det brede punkt, skal backen starte helt ude ved sidelinjen og derfra søge mod mål. På den måde breder man forsvaret ud, og backen får en god vinkel mod målet mellem forsvarets 2'er og 3'er.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter