Hvorfor er matchfixing så svært at bevise? Ekspert forklarer jagten på den rygende pistol

Matchfixingsager er meget vanskelige for politiet at efterforske, fortæller ekspert.

Søndag offentliggjorde TV 2 en rapport fra 2018, hvor topdommere blev mistænkeliggjort for matchfixing. (Foto: © Beate Oma Dahle, Beate Oma Dahle / NTB)

Ved VM i håndbold løber en række dommerpar rundt med et usynligt stempel på sig - mistænkeliggjorte for matchfixing.

Søndag offentliggjorde TV2 en artikel, hvori de refererer til en rapport fra overvågningsfirmaet Sportradar, der mistænker otte topdommerpar for matchfixing. En rapport, der blev lavet tilbage i 2018.

Det Europæiske Håndboldforbund, EHF, analyserede selv de i alt 26 kampe, som var nævnt i rapporten, og vurderede, at der ikke var grundlag for at suspendere dommerne.

Forbundet har også oplyst, at rapporten blev videresendt til en politimyndighed i Østrig, som heller ikke mente, at der var grundlag for en juridisk sag. Af den grund fik omverdenen ikke at høre om sagen.

Men nu hvor rapporten er kommet i medierne, stiller mange spørgsmål ved EHF-afgørelsen. Blandt andre Dansk Håndbold Forbund efterlyser flere svar i sagen.

Chris Kronow Rasmussen har arbejdet otte år hos Danske Spil, hvor han har kigget på uregelmæssigheder i forbindelse med spil. Samme uregelmæssigheder, som Sportradar bygger deres rapport på. Siden den ansættelse har han undervist i fire år på New Haven University om netop matchfixing og uregelmæssigheder i spil på sportskampe.

Chris Kronow Rasmussen understreger, at han ikke kan vurdere, hvorvidt de pågældende dommere har været involveret i matchfixing eller ej. Men han kan forklare, hvorfor det altid er meget komplekst og svært at løfte bevisbyrden i sager om potentiel matchfixing.

- Sportradar kører et trafiklyssystem. Ved grøn vil de ikke lave en rapport. Det vil de ved gul eller rød, og her er vi altså i den røde ende.

- Når Sportradar er i den røde ende, er det overvejende sandsynligt, at der er tale om matchfixing. Men man kan ikke konkludere noget entydigt. At det er sandsynligt, er så langt, man kan gå, når der i princippet kun er tale om oddsdata, fortæller Chris Kronow Rasmussen til DR Sporten.

I alt otte topdommere bliver i rapporten fra Sportradar mistænkeliggjort for matchfixing. (Foto: © Frank Molter, Frank Molter/picture-alliance/dpa/AP Images)

Man mangler den rygende pistol

Mistanke om matchfixing opstår ved, at en større gruppe personer smider en større portion penge på et bestemt udfald af en kamp. På den måde opdager bettingselskaber en uregelmæssighed i spillene, der hejser et advarselsflag.

Men hævede øjenbryn er ikke et bevis - kun en mistanke. Det er derfor matchfixing er så svært at bevise, fortæller Chris Kronow Rasmussen.

- Det er svært at bruge oddsdata til at bevise, at der er foregået noget kriminelt. Men der er 26 kampe, hvor der er uregelmæssigheder. Tallene indikerer, at der ikke er tale om tilfældigheder, fortæller eksperten med henvisning til Sportradars rapport.

- Det er for eksempel usandsynligt, at hver gang oddset er gået i en bestemt retning, er der også indrapporteret uregelmæssigheder fra 7-8 spilselskaber på samme tid, hvor resultatet så også er gået den vej, som de mange bettingbrugere spillede på.

Med andre ord mangler man i matchfixing-skandaler ofte "den rygende pistol". Et fældende bevis, der uomtvisteligt forbinder mistænkelige væddemål hos bettingvirksomhederne med et mistænkeligt kampbillede.

Det er politimyndighederne, som skal efterforske matchfixingsager, og det er en meget vanskelig efterforskning at foretage.

Betting foregår nemlig overalt på kloden. Det vil sige, at personer i et netværk kan være i hver sit land og spille på en kamp, der foregår i et helt andet land.

- At lave den analyse har politiet rigtig svært ved. Sammenholdt med hvad der ellers foregår af kriminalitet, og hvor svært det er at bevise, er det meget ressourcekrævende, siger Chris Kronow Rasmussen.

Alle bettingselskaber bør sende data til én enhed

Men Chris Kronow Rasmussen har en idé, som han mener, kan gøre det lettere af fange kriminelle bagmænd bag matchfixing.

Sportradars rapport indeholder indberetningerne fra syv forskellige bettingselskaber. Selvom eksperten ikke vil kalde det tilfældigheder, kan datasættet stadig blive langt større og stærkere.

- Der en grund til, at der er syv firmaer, der har noteret sig noget mistænktsomt. Men så er der måske 800 andre selskaber, som ikke har noteret sig noget mistænktsomt. Hvis man lavede en lov, der bestemte, at alle bettingfirmaer skulle indberette til den samme enhed, ville det hjælpe enormt.

Jo større et datagrundlag, jo større er de mønstre, man kan opdage matchfixing ud fra. Dermed er der også større sandsynlighed for at bevise matchfixing.

- Med et større datasæt vil der opstå tydeligere mønstre, hvor man kan se et netværk af spillere, som spiller på de samme bestemte kampe, fordi de er aftalt på forhånd. Så kan man overvåge de spillere og finde stærkere beviser for matchfixing, fortæller Chris Kronow Rasmussen.

EHF og Det Internationale Håndboldforbund, IHF, har indtil videre frikendt dommerne, hvorfor de dømmer ved VM i Sverige og Polen.

Siden sagen kom frem, har formanden for Det Danske Håndboldforbund, DHF, Morten Stig Christensen, efterlyst mere åbenhed fra EHF, til hvem han har mange opklarende spørgsmål til sagen og dens forløb.

Morten Stig Christensen blev formand i DHF i sommeren 2021. Her ses han sammen med landsholdets Mads Mensah Larsen. (Foto: © Martin Sylvest, Ritzau Scanpix)

I et skriftligt svar til DR Sporten oplyser EHF, at forbundet har en nul-tolerance over for matchfixing. Blandt andet derfor indgik forbundet en lang aftale med Sportradar om overvågning af kampe med henblik på at undgå matchfixing.

I det skriftlige svar skriver EHF også, at forbundet ikke vil udtale sig om, hvorvidt der stadig pågår undersøgelser i den konkrete sag.

Sportradar bekræfter over for DR Sporten, at Sportradar har samarbejdet med EHF siden 2018, og at samarbejdet stadig er aktuelt.