KARAKTERER Brandvarm målvogter var 'helt outstanding' mod Congo

DR Sportens håndboldkommentator Helle Thomsen har uddelt karakterer efter Danmarks kamp mod Congo.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der var aldrig for alvor tvivl om udfaldet af kampen mellem Danmark og Congo.

Men at Congo blot formåede at sende en enkelt bold ind i løbet af det første kvarter, vidner alligevel om, at den danske defensiv er ved at blive spillet godt og grundigt varm. En stor del af æren skal dog også tilskrives Althea Reinhardt, der startede kampen mellem stængerne for landsholdet.

Med 12 redninger inden for de første 25 minutter agerede hun som et vaskeægte menneskeligt plankeværk, og sådan en præstation kaster også en flot karakter af sig.

DR Sportens håndboldkommentator Helle Thomsen har delt karakterer ud efter Danmarks sejr over Congo. Dyk ned i dem her.

Sandra Toft: 10

Sandra Toft. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Sandra Toft får et 10-tal, fordi hun står på 48 procent i anden halvleg. Hun kommer ind i en kamp, som allerede er afgjort ved pausen, men hun står jo godt, og hun er bare en super keeper.

Der hvor hun løber ind fra bænken og tager en bold, det er super.

Althea Reinhardt: 12

Althea Reinhardt. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Hun står på 67 procent, og det er bare outstanding. Det er nærmest også det, der gør, at Sandra Toft ’kun’ får 10, fordi Althea stod jo bare bedre, selvom man næsten ikke kunne gøre det.

Jeg tror ikke, hun kommer til at få kampe, hvor hun står bedre, end i dag. Det var helt suverænt.

Kathrine Heindahl: 10

Kathrine Heindahl. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Igen er Heindahl sikker. Hun står rigtig godt defensivt og laver ikke særlig mange fejl. Selvom det er en modstander, der kan være svær at motivere sig til, er hun også en af dem, der får det op at køre til at starte med.

Rikke Iversen: 02

Rikke Iversen. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Rikke Iversen brænder nogle afslutninger, og hun kommer også til at stå lidt forkert defensivt. Så det var bestået i dag, men heller ikke mere end det.

Trine Østergaard: 10

Trine Østergaard. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

De bolde, hun får at arbejde med, dem scorer hun på. Hun står også godt defensivt og spiller uden fejl.

Simone Böhme: 02

Simone Böhme. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Hun scorer ikke på sine skud, og jeg ved godt, hun ikke får så mange bolde.

Men så kommer hun også til at hænge defensivt. En udvisning bliver det også til på en spiller, hun ikke skal have en udvisning på. Så det er bestået, men ikke mere end det.

Lærke Nolsøe: 10

Lærke Nolsøe. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Hun ender med at score seks mål på seks skud, og så spiller hun jo nærmest en fejlfri kamp.

Vi har tre fløjspillere i dag, der ikke laver fejl, og det er også godt, for dem vil holdet gerne satse på.

Emma Friis: 10

Emma Friis. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Status er det samme med Emma Friis, som det er med Lærke Nolsøe. Hun laver to mål på to skud, og laver heller ingen fejl.

Mette Tranborg: 10

Mette Tranborg. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Det var så dejligt at se hende skyde fra ni og en halv meter og score – og at hun fortsatte med det. Hun stod også fint defensivt. Så det var dejligt at se hende i det spil, hun leverede i dag. Det er sådan, vi gerne vil se hende.

Louise Burgaard: 10

Louise Burgaard. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Hun laver tre mål på tre forsøg, trykker hårdt på og var god i krydsspillet. Så vi har to højrebacks, der leverer varen i dag.

Michala Møller: UB

Michala Møller (© ©Lars Moeller)

Michala Møller får kun 11 minutter i dag, og det er ikke helt nok til at give en karakter. Hun får dog en god debut, og så er hun fremtidens spiller.

Anne Mette Hansen: 10

Anne Mette Hansen. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Anne Mette Hansen kan gøre, som hun vil. Hun står, som det passer hende i forsvaret, hun kan gå igennem, når hun vil. Det samme gælder gennembrudene, hun også laver, når det passer hende. Overbevisende.

Line Haugsted: 7

Line Haugsted. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Den er svær, fordi hun bliver brugt i forsvaret. Her står hun til en 10’er – men i kontrafasen scorer hun ét mål på fire forsøg. Det er ikke så godt, derfor får hun syv. Hvis jeg kun kiggede på forsvarsspil, så ville hun få 10.

Kristina Jørgensen: 10

Kristina Jørgensen. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Det var dejligt at se hende spille mange minutter.

Jeg tror vi kommer til at se en bedre udgave af Kristina Jørgensen under denne slutrunde, og dejligt at se hende spille en rigtig god kamp.

Mie Højlund: 7

Mie Højlund. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Det var en let dag på kontoret for hende. Hun får scoret og laver assist, men der var også mange spillere om buddet. Så Mie Højlund spillede en over middel kamp.

Simone Petersen: 7

Simone Petersen. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Hun gør det hun skal, og spiller uden fejl. Det er lige det, vi forventer af hende, og det gør hun.

Jesper Jensen: 10

Jesper Jensen. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Jesper Jensen formår at få holdet til at være klar fra kampens start.

De holder koncentrationen i en stor del af kampen, og selvom de mister den lidt, så formår han alligevel at få sat fut i spillerne, så de kommer afsted med en god oplevelse.

FacebookTwitter