KARAKTERER Kometen Gidsel scorer topkarakter ved åbningsbal i Egypten

21-årige Mathias Gidsel strålede i Danmarks åbningssejr over Bahrain ved VM i Egypten.

(Foto: 10030 Jonas Ekströmer/TT © Scanpix)

Det blev til en meget overbevisende sejr over Bahrain ved Danmarks åbningskamp ved VM i Egypten. Og én spiller strålede i den grad i den store danske præstation, der endte med en 34-20-sejr.

Herunder kan du se, hvilke karakterer de danske spillere får af DR Sportens håndboldekspert, Lars Krogh Jeppesen, efter åbningskampen mod Bahrain.

Niklas Landin: 4

Niklas Landin (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Han havde en redningsprocent på 29 og bare fire redninger. Niklas Landin fandt aldrig rigtig ind i kampen mod de her meget uortodokse spillere og skytter fra Bahrain.

Kevin Møller: 7

Kevin Møller (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Rigtig godt indhop af Barcelona-spilleren, som kom ind og satte en stor, fed, tyk streg under, at han spillemæssigt er lige der, hvor han skal være. Det kan godt være, at han lukkede fem straffekastscoringer ind, men på de få minutter han fik, endte han alligevel på fem redninger. Og en redningsprocent på 36.

Magnus Landin: 7

Magnus Landin (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Tre mål på fire forsøg. Det er en spiller, der har været meget i gennem med corona i december. Det var dejligt at se ham tilbage på banen, hvor han var skarp angrebsmæssigt, mens han passede sine defensive pligter.

Lasse Svan: 4

Lasse Svan (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Lavede tre mål på fem forsøg på 40 minutter. Han er fortsat en spiller, der ikke skal bruge meget plads. Det er tydeligt at se, at han på trods af to missere er en spiller, der er der, hvor han skal være. Han spiller med selvtillid.

Johan Hansen: 7

Johan Hansen (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Spillede tyve minutter på den danske højrefløj og var effektiv de to gange, chancen bød sig. Scorede på begge sine chancer og endte med to scoringer.

Anders Zachariassen: 4

Anders Zachariassen (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

- Kom på banen de sidste ti minutter. Han gjorde det godt og var effektiv med sine afslutninger, hvor han scorede to mål på to forsøg.

Simon Hald: 7

Simon Hald (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Han havde en stor rolle i den danske defensiv og kæmpede heroisk i det danske angreb, hvor der var en del knubs til den store stregspiller. Han gjorde det godt i begge ender, og jeg er specielt imponeret over hans måde at positionere sig på banen. Stor kamp af Simon Hald, som også går rigtig mange spilminutter i møde.

Magnus Saugstrup: 7

Magnus Saugstrup (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Kæmpede godt i den danske defensiv, selvom han til tider tabte nogle mand-mand-dueller mod de fodrappe spillere fra Bahrain. Det overordnede indtryk var, at han gjorde det godt. Han scorede to mål på hans tre forsøg, så en god kamp af ham.

Henrik Møllgaard: 7

Henrik Møllgaard (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Stod godt og solidt plantet i den danske defensiv. Gav tryghed for de øvrige spillere i det danske forsvar, selvom han et par gange ikke var hurtig nok på benene. Han bandt det godt sammen og havde i opgøret flere fine parader.

Mikkel Hansen: 7

Mikkel Hansen (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Vanen tro strøede han om sig med målgivende afleveringer - specielt i det danske overtalsspil, og så lavede han også selv fire mål på fem forsøg. Det var dejligt at se, at der var mere fart i hans spil, end jeg har set længe. Det lover rigtig godt for den videre færd i turneringen, at han også er mere i bevægelse.

Morten Olsen: 4

Morten Olsen (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Fik dirigentstokken i det danske angreb i anden halvleg. Kom ikke selv på måltavlen, men viste i flere aktioner hans store overblik og det gode kendskab til Mathias Gidsel.

Mads Mensah: 4

Mads Mensah (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Han var ikke iøjnefaldende som målscorer, da han kun lavede et mål på et forsøg i slutningen af kampen. Men han bandt alligevel den danske offensiv sammen i første halvleg. En offensiv der kvitterede med 19 mål. Det skal han have ros for. Dygtig i krydsspillet og til at sætte spillet op.

Jacob Holm: 7

Jacob Holm (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- På trods af et par brændte chancer får han vist sine store kvaliteter. Han kan bare noget i forhold til at komme i fart. Og han har nogle vanvittige kompetencer, han også viste i sit duelspil. Han klæder det danske landshold, når han bliver isoleret. En god kamp af Jacob Holm på trods af to missere.

Lasse Andersson: 7

Lasse Andersson (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Han havde flest minutter i den danske defensiv, hvor han var med til at tætne og styrke den danske defensiv. Han krydrede indsatsen med, at han i kontrafasen, hvor det blev to scoringer, men også fik vist prøver på sit store overblik. God landskamp af Lasse Andersson.

Mathias Gidsel: 12

Mathias Gidsel (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Fuldstændig vanvittig præstation af den danske debutant, der gik ind og brændte banen af. Endte med at score ti mål på 11 forsøg. Fik bevist for hele håndbolddanmark, hvor kompetent en håndboldspiller, han er. Fantastisk kamp af den danske slutrundedebutant.

Nikolaj Jacobsen: 10

Nikolaj Jacobsen (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Det kræver sin mand at samle holdet på den mest kaotiske dag i landsholdsregi. Det har været så hektisk, og at holdet alligevel leverer det, de skal. I min verden var det en perfekt start, da alle også kom på banen uden at få skader.

- Rent defensivt var man, hvor man skulle være. Man afventede skytterne fra Bahrain og angrebsmæssigt spillede man med masser af fart. I min verden var det her en perfekt kamp samtidig med, at man også fik alle spillere på banen. Det kunne ikke have været meget bedre.

Nikolaj Øris: UB

Nikolaj Øris (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Han er ikke i betragtning, fordi han kun spillede små fem minutter.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter