'Klavs, jeg vil på landsholdet. Hvad skal jeg gøre?': Iversen greb knoglen - og trak i arbejdstøjet

Sarah Iversen ringede engang til Klavs Bruun og spurgte, hvad hun manglede for at komme på landsholdet.

Det var lidt et sats.

Stregspiller Sarah Iversen skrev for nogle år siden en SMS til Klavs Bruun Jørgensen og spurgte, om hun måtte ringe til ham.

Dengang var Iversen i den rød-hvide periferi.

Det kunne der vel ikke ske noget ved, tænkte landstræneren.

Taste, taste, ringe, ringe. Røret blev løftet. 'Hej, det er Klavs'.

- Prøv og hør her, Klavs. Jeg har et brændende ønske om landsholdet. Du er nødt til at fortælle mig, hvad der skal til. Hvad skal jeg gøre? Jeg vil det virkelig gerne, men du har ikke udtaget mig, lød det fra Sarah Iversen i telefonen.

- Du skal være fysisk klar og også bedre end alle andre, for det bliver hårdt. Og så skal du kunne dække aggressivt op, være bevægelig og have gang i dine fødder, var meldingen den anden vej.

Sarah Iversen mener, at de tre stregspillere i VM-truppen komplimenterer hinanden rigtig godt. Det giver det danske hold en stor alsidighed. (Foto: Bo amstrup © Bo Amstrup)

Det er ikke normalt, at spillere på den måde griber knoglen, giver Klavs Bruun Jørgensen udtryk for. Det er dagen derpå. Præstationen mod Frankrig sitrer stadigvæk i kroppen.

Men det er sådan, Sarah Iversen er. Lige ud af posen.

- Jeg siger for det meste, hvad jeg tænker og føler. Det er nemmere at forholde sig til, og så ved folk også, hvor de har mig, siger den danske stregspiller.

Derfor aftvang opkaldet dengang også stor respekt hos landstræneren.

- Jeg tog hende i langt højere grad alvorligt, end jeg måske ellers ville have gjort. Jeg vidste udmærket, hvem Sarah Iversen var på det tidspunkt, og jeg synes, at det var fedt, siger Klavs Bruun Jørgensen.

Blev næsten for aggressiv

Hvis man ikke bliver udtaget til landsholdet, er der flere måder at tackle det på. Der er dem, der sætter spørgsmålstegn ved beslutningen. Siger, at de da er bedre end både den ene og den anden.

Og så er der omvendt dem, Sarah Iversen-typerne, som trækker i arbejdstøjet.

- Jeg fik en masse gode råd af Klavs, og så arbejdede jeg benhårdt, blev udtaget og har været med lige siden, siger Iversen, der lige nu er i gang med sin tredje slutrunde på det danske håndboldlandshold.

- Jeg tror, at min iver og passion for landsholdet er noget, Klavs har respekt for. At han synes, det er godt gået.

Det har han også, landstræneren. Respekt for sin stregspiller.

- Iversen er empatisk og god til at vurdere, hvornår hun kan sige hvad. Hun er ikke efter folk, der ligger ned i forvejen, siger landstræner Klavs Bruun Jørgensen om sin stregspiller. (Foto: Bo amstrup © Bo Amstrup)

Og rådene tog hun meget bogstaveligt, griner Klavs Bruun Jørgensen.

- Hun var jo næsten så aggressiv, at det blev for meget.

- I den tid vi har haft med hende at gøre, har hun bare flyttet sig år for år. Sarah er kommet tættere på at være mere jævnbyrdig med de to andre (Kathrine Heindahl og Stine Bodholt, red.), hvor hun engang var tredjevalget, siger den danske landstræner.

En verbal ledertype

Inden håndboldkvinderne drog til VM-slutrunden i Japan var holdet på træningslejr på Okinawa. Her havde trænerstaben de sædvanelige forventningsafstemninger med spillerne enkeltvis.

Den med Iversen fik landstræneren til at trække på smilebåndet.

- Vi var ret klare i forhold til, hvor vi så Sarah. At hun var lige med de andre stregspillere og også kunne starte inde. Det havde hun bevist, at hun havde kvaliteten til, siger Klavs Bruun Jørgensen.

- Så kunne man se, at luften gik helt ud af ballonen. Hun havde forberedt sig på at eksplodere, hvis vi havde sagt, hun var det klare tredjevalg igen. Og det er også sådan Sarah er, og det kan jeg godt lide ved hende, siger han.

Ligefremheden. Tilstedeværelsen, ikke bare fysisk, men også verbalt. Den må dog gerne få endnu mere på de tangenter.

- Det er noget der ligger mig naturligt, men jeg ved, at Klavs har et ønske om, at jeg åbner munden endnu mere, siger Sarah Iversen.

Sarah Iversen (tv.) og resten af den danske defensiv har hidtil ved VM-slutrunden været solid. (Foto: Bo amstrup © Bo Amstrup)

På klubholdet i Herning-Ikast er stregspilleren i sin anden sæson i det midtjyske blevet en af de verbale ledere. Det tager tid at kravle derop i hierarkiet, gav hun selv udtryk for i et interview tidligere i år.

- Man sparker ikke bare døren ind og siger: 'Halløj, kællinger'.

Det kommer med tryghed, tillid og ikke mindst minutter på banen, siger stregspilleren.

- Det er nemmere at stille krav og være verbal, når man fysisk er en del af det inde på banen.

Dem er hun begyndt at få på landsholdet, og det får hende til at vokse, siger både landstræner og Iversen selv.

I angrebet, i forsvaret og med snakketøjet.

Hertil er stregspilleren ikke nået, fordi hun i sin tid greb knoglen, ringede til Klavs Bruun Jørgensen og spurgte 'Hvad skal jeg gøre?'. For man kan ikke tale sig på landsholdet.

Nej, Sarah Iversen er med, fordi hun har bakket sine rød-hvide ønsker op med handling.